IT-ordbog

a | b | c | d | e | f | g | h | i | j | k | l | m | n | o | p | q | r | s | t | u | v | w | x | y | z | æ | ø | å

A

ABA:

American Bar Association. Den amerikanske advokatsammenslutning. Har bl.a. igangsat og gennemført en række initiativer på IT-området, herunder en EDI-standardaftale og et sæt guidelines for digital signatur.

ADAPSO:

Association of Data Processing Service Organisations (amerikansk brancheorganisation).

Adgangskontrol:

Foranstaltninger, der indebærer et indblik i og efter omstændighederne filtrering af, hvem der opnår fysisk eller kommunikativ forbindelse med en lokalitet eller et system. For at opnå dette kan man f.eks. afkræve besøgende særlige legitimationsbeviser eller pasord (se password).

ADSL:

Se DSL.

AES:

Advanced Encryption Standard. Ny NIST-standard til asymmetrisk kryptering, planlagt til afløsning af DES-standarden, først og fremmest i USA, men på sigt formentlig også i andre dele af verden.

Afleveringsprøve:

Den prøve, der ifølge aftale skal "bestås" af en IT-leverandør, for at dennes ydelse kan siges at være præsteret kontraktsmæssigt. Typisk indgås aftaler om afleveringsprøve kun i mere komplekse IT-transaktioner, hvis der indgår et ikke ubetydeligt element af udvikling og installation.

Agent:

Se Intelligent agent.

AI:

Se artificial intelligence.

AIPI:

Association Internationale pour la Protection de la Propriaté Industrielle.

Alfanumerisk:

Et tegnsæt, der både indbefatter bogstaver, tal og specialtegn.

Algoritme:

En matematisk defineret serie af instruktioner, der kan løse et specifikt problem. Inden for IT-retten anvendes ordet i to betydninger. For det første om det idégrundlag, der ligger til grund for et edb-program, og som almindeligvis ikke kan beskyttes ophavsretligt, sml. ophl. § 36, stk. 1, nr. 3. En anden og mere snæver anvendelse knytter sig til de eksakte matematiske fremgangsmåder, der tilsigter at udvirke specifikke funktioner, f.eks. i forbindelse med komprimering af tekst eller kryptering.

Analog datarepræsentation:

Betegnelse for data, der er repræsenteret ved et ikke på forhånd givet antal tilstande (f.eks. temperaturforandringer), modsat digitale data, der alene kan repræsenteres ved kendte talstørrelser ("nuller og et-taller"). Sondringen mellem analog og digital datarepræsentation er iøjnefaldende på TV-området. Et analogt TV-signal ændrer sig kontinuerligt, hvorved det repræsenterer varierende grader af lys, farve og kontrast. I modsætning hertil repræsenterer et digitalt tv-billede (som man f.eks. kan se i TV's tekst-tv-sider) et antal absolutte farveværdier og -flader mv.

Andenordens-domænenavn:

se domænenavn.

ANSI:

American National Standards Institute - nu NIST (s.d.).

Ansvar:

Den retsstilling, der foreligger, når der kan rettes en sanktionspræget retsfølge (f.eks. straf eller erstatningspligt) mod nogen pga. en handling eller undladelse der er resultatet af dennes valg. Begrebet anvendes i flere betydninger. At være "ansvarlig" kan således dels pege på den retsfølge, der gøres gældende, dels på den situation, der foreligger, når den potentielt ansvarlige har muligheden for at vælge og dermed udvirke retsfølgen.

APNIC:

Organisation med basis i Tokyo, der har ansvaret for tildeling af IP-adresser i Asien og stillehavsområdet.

Applikation:

"Anvendelse", underforstået: IT-anvendelse. Benyttes ofte med tilføjelsen "-programmel" (applikationsprogrammel) for at markere en forskel til systemprogrammel. Kan også betegne en given, bruger-rettet IT-løsning. Et edb-program til tekstbehandling er et eksempel på en applikation.

AQAP:

Allied Quality Assurance Publications - NATO-publikationer om kvalitetssikring. For IT-produktudviklinger, der tager sigte på militær anvendelse inden for NATO-samarbejde, anvendes denne standard ofte, ligesom den spiller en mere generel rolle på IT-området.

Arbejdsstation:

Se workstation.

Artificial intelligence:

Se kunstig intelligens.

ASCII:

Forkortelse for American Standard Code for Information Interchange. ASCII-koden er en international standard, der udpeger et tal for hvert af de alfabetiske og numeriske tegn, der anvendes under edb-behandling. Bogstavet "E" har f.eks. ASCII-værdien 69.

ASP:

Application Service Provision: Moderne udtryk for en totalleverance, hvorved en IT-leverandør præsterer såvel drift, vedligeholdelse og undertiden udvikling til brugeren. På nær arbejdspladsudstyret befinder al hardware og software sig hos leverandøren, hvorfra det stilles til rådighed gennem en telekommunikationsforbindelse med den fornødne kapacitet og driftseffektivitet. Foruden finansieringsmæssige fordele på kort sigt kan brugeren herved opnå fordel af ikke selv at skulle stå for drift, vedligeholdelse og opdatering af programmet: IT-funktionerne kommer så at sige ud af et stik i væggen. Den væsentligste fordel for ASP-leverandøren (der pga. telekommunikationsdelen optræder i samspil med en teleleverandør) ligger i muligheden for at knytte kunderne tættere til sig ved de løbende betalinger. ASP-konceptet forudsætter, at leverandøren i videst mulig udstrækning kan (gen-)bruge standardiserede opsætninger af sine produkter.

Assembler-kode:

Betegnelse for formalsprog, der alene består af symboler for de binære kommandoer, der kendes af en given computer. Betegnes ofte som symbolsk maskinsprog.

Asymmetrisk kryptering:

Se Public Key Krypteringssystem.

Autenticitet:

Rigtigheden af en påstået identitet, f.eks. afsenderen af en digital meddelelse. Sikkerhed for autenticitet kan f.eks. opnås gennem brug af digital signatur.

ATM:

1. Automated Teller Machine. Amerikansk - og efterhånden også dansk - betegnelse for pengeautomat, dvs. en elektronisk eller mekanisk enhed, der på anfordring kan udbetale kontantbeløb i form af sedler eller mønter. Den mest velkendte danske ATM er Dankort-automaten ("Kontantautomaten").
2. Asynchronous Transfer Mode: Transmissionsmetode, hvorefter data inddeles i celler med en fikseret størrelse, som kan sendes mere effektivt via et transmissionsnet. Hermed opnås en mere sikker og effektiv transmission af data.

B

Banner:

Egl. flag. Betegnelse for den angivelse af et varemærke, der sker ved placering af et symbol for det pågældende varemærke.

Bannerannonce:

Annonce på en hjemmeside, der synliggør en leverandørs ydelse. Typisk er bannerannoncen forbundet med en link.

Baud:

Modulationsenheder pr. sekund. Udtryk for en digital kommunikationshastighed. Hver modulationsenhed kan overføre en eller flere bit.

BBS:

Bulletin Board System, også kaldet elektronisk opslagstavle. Database med information inden for en nærmere angiven emnekreds, der via det offentlige telefonnet står til fri rådighed for brugere med interesse inden for den pågældende emnekreds. BBS'et fungerer således, at brugerne dels kopierer nogle informationer fra det ("downloader") dels lægger andre ind ("uploader"). Den kommunikation, der foregår på BBS'et, kontrolleres almindeligvis af en systemoperatør (også kaldet "sysop"), der efter et nærmere udøvet skøn henholdsvis tilstår og nægter adgang for nye og eksisterende brugere. BBS'er tjener almindeligvis nyttige funktioner, f.eks. som "konferencer" for meningsudvekslinger mellem de tilknyttede brugere, men har i enkelte tilfælde været anvendt til illegitime formål, f.eks. formidling af hemmelige passwords og teknikker til Hacking.

Benchmark-test:

(Bench = høvlebænk). Analysemetode til at godtgøre beskaffenheden af et IT-system med udgangspunkt i en kendt belastning, som dets ydeevne herefter sættes i forhold til. Bruges primært til sammenligninger af IT-systemers ydeevne.

Beta-version:

Tidlig test-udgave af et program. Anvendes både om programmer, der omsættes på kommercielt grundlag som på ikke-kommercielle programmer (freeware) og almindeligvis med en klausul, der forbyder videreoverdragelse. Beta-versioner kan være mere eller mindre stabile og funktionsdygtige.

Binært talsystem:

Talsystem, hvis cifre kan antage to ("bi") værdier (1 og 0). 10-talssystemet kan til sammenligning antage 10 værdier (0-9). Det binære talsystem er den logiske grundenhed i moderne computere, der netop kan håndtere elektromagnetiske høje henholdsvis lave elektriske impulser.

Biochip:

Betegnelse for et lagermedium, hvis bestanddele består af organiske molekyler. Udviklingen af biochips er endnu på det eksperimenterende stadium. Bliver forskningen succesfuld, vil biochippen kunne sprænge alle kendte grænser for, hvor megen information der kan lagres på et givet areal. De organiske molekyler (herunder navnlig DNA-molekylet) er nemlig det mindste kendte medium for information.

BIOS:

Basic Input Output System. Den del af en computers styresystem, der varetager den basale kommunikation med computerens forskellige enheder. Foreligger ofte i maskinens hardware og er følgelig integreret med den pågældende maskine. BIOS-systemet sætter en grundlæggende grænseflade for computerens programkompatibilitet.

Bit:

Eng.: Binary Digit, dvs. binært tal. Den mindste informationsmængde, der kan lagres og håndteres i en digital computer. Repræsenteres ved en valgfrihed med to muligheder - logisk som 0 eller 1; fysisk som en høj eller lav elektrisk spænding.

Bitmap:

Digitalt billede hvis enkelte punkter er repræsenteret ved et tal (bit).

Black box-analyse:

Den analyse af et edb-program, der alene udføres ved, at data sendes til og fra programmet. En sådan analyse kan udføres lovligt i medfør af ophl. § 36, stk. 1, nr. 3, fordi den alene indebærer en besigtigelse eller afprøvning, men derimod ikke en oversættelse, sml. herom ophl. § 37.

Bluetooth:

Standard for trådløs kommunikation mellem IT-komponenter (f.eks. mobiltelefoner, hovedtelefoner, computere, printere, eller PDA'ere). Standarden anvender 2,45 GHz-frekvensbåndet, der kan anvendes uden særlig godkendelse. Ved brug af en sådan teletransmission kan man kommunikere inden for en afstand på mellem 2 og 10 meter mellem de kommunikerende enheder. I første generation af standarden vil overførelseshastigheden være 1 Mbps. For den praktiske IT-anvendelse vil en indarbejdet brug af Bluetooth-standarden kunne blive et farvel til mange af de kabelføringer, der hæmmer den praktiske brug af IT-systemer.

Boilerplate:

Kogeplade. Betegnelse for aftalevilkår, der indgår som fast ingrediens i forskellige typer af aftaler, uanset deres indhold. Bestemmelser om misligholdelse, konfliktløsning, lovvalg mv. betegnes undertiden som aftaleretlig "boilerplate language".

bolero:

Akronym for "Bill Of Lading for EuROpe". Oprindelig et projekt, støttet af EU under EUs INFOSEC-program. Projektet tilbyder en fuldstændigt papirløs håndtering af søtransporten. The Bolero User Association har i 1996 indgået aftale med SWIFT, hvorefter SWIFT skal implementere og drive BOLERO-løsningen. Nærmere oplysninger på www.boleroltd.com.

Bot:

Internet slang for søgerobot.

Browser:

Klient-program, der er beregnet til at læse WWW-dokumenter fra en Web-server. De fleste browser-programmer er baseret på den standard, der blev skabt ved Mosaic - en freeware applikation udviklet ved det amerikanske National Center for Supercomputer Application (NCSA).

Bruger:

Upræcis betegnelse for (1) den fysiske person, der betjener et IT-system (ofte også kaldet operatør) og/eller (2) den fysiske eller juridiske person, der gør brug af et IT-system til et givet formål. I sidstnævnte betydning, som ofte anvendes i IT-kontrakternes sprogbrug, markerer brugeren modparten til "Leverandøren".

Brugergrænseflade:

Se grænseflade.

BSA:

Business Software Alliance. International organisation af programproducenter, der via et netværk af nationale advokat-repræsentanter står for retsforfølgning af ulovlig kopiering verden over.

Buffer:

eller bufferlager. Betegnelse for fysisk lagerenhed eller område i RAM, der bruges til midlertidig opbevaring af data. Et bufferlager kan kompensere for den forskel i behandlingstid, der er mellem to enheder i et IT-system. Bufferlagre kan f.eks. være indbygget i printere og skærme med henblik på midlertidig lagring af de data, der udprintes, henholdsvis vises på skærmen.

Bug:

Programmeringsfejl (også kaldet "lus") der skaber en uhensigtsmæssighed i et IT-system. Ordet stammer fra computerens tidlige barndom, hvor en hyppig fejltype var forårsaget af små insekter mv., der satte sig fast i maskineriet.

Bulletin Board:

Se BBS.

Bundling:

Betegnelse for det forhold, at en leverandør kun sælger flere produkter, når de indgår i et samlet hele - i et "bundt" (eng.: bundle). Bundling rejser vanskelige konkurrenceretlige spørgsmål. I mange tilfælde vil leverandørens ønske om at bundle flere produkter være konkurrenceskadelig. Ofte vil der dog ikke være en sådan klarhed over, hvad et "produkt" er på IT-området, at det er åbenbart, at der foreligger en retsstridig "bundling".

Bus:

Den elektroniske kommunikationskanal i en computer, hvorigennem CPU, lager og øvrige komponenter udveksler information med hinanden, og hvorpå der kan tilsluttes yderligere enheder. En bus har samme centrale funktion for et IT-system som vejnettet har for et transportsystem. Derfor har det stor betydning, hvilke regler der gælder for transmission af data over bussen, da disse regler bestemmer den kompatibilitet, der vil være gældende for de enheder, der skal tilsluttes computeren.

Buzzword:

Trylleord. Betegnelse om ord, der anvendes om noget nyt og "smart", ofte uden noget klart kendskab til hvad der nærmere bestemt menes, og undertiden med henblik på at imponere.

Byte:

En informationsmængde bestående af et antal bits, der kan indeholde et tegn. En byte er typisk på 8 bit, hvoraf dens betegnelse kommer ("By eight"). Dette danner 256 kombinationsmuligheder (2 i ottende).

Båndbredde:

Den mængde information (ofte målt i bits per sekund) som kan transmitteres gennem et datanet. Henvisningen til "bredde" stammer fra tv-området, hvor kapaciteten beror på, hvor mange frekvenser der er til rådighed for transmissionen.

C

CA:

Certification Authority. Den instans (eller tjenesteyder) i et Public Key Krypteringssystem, der registrerer de offentlige nøgler, som anvendes af systemets kommunikerende parter, og som på grundlag af denne registrering efterfølgende erklærer (certificerer), at den offentlige nøgle hører til den pågældende kommunikerende part. I loven om elektroniske signaturer omtales CA som "Nøglecenter".

Cache-memory:

Hukommelse, der gør det muligt at lagre information "tæt på brugeren" for dermed at kunne optimere systemets funktionalitet. Alternativet til at "cache" vil ofte være at hente eller bringe de pågældende data fra og til medier, som det måske er forbundet med tid og omkostninger at nå. Caching anvendes såvel internt i det enkelte system, f.eks. ved at der opbygges mellemlagre på harddisken for at frigøre information for RAM-hukommelsen for derimod at optimere dens funktionalitet som eksternt, f.eks. når en Internet-leverandør lagrer information fra hyppigt efterspurgte hjemmesider på sit eget udstyr.

CAD/CAM:

Sammenskrivning af de to forkortelser for henholdsvis Computer Aided Design og Computer Aided Manufacturing. Almindeligt anvendt betegnelse for brug af IT til frembringelse af industrielle emner. Ved CAD tegnes emnet på skærmen, og tegningen raffineres og optimeres ved dertil indrettede programfunktionaliteter. CAM-systemerne muliggør en efterfølgende produktion baseret på CAD-tegningerne.

CAFC:

Court of Appeals for the Federal Circuit - amerikansk føderal appelret, der bl.a. behandler patentsøgsmål.

CASE:

Computer Aided Software Engineering. Betegnelse for teknikker, der er i stand til at udvikle eller vedligeholde et IT-system uden detaljeret programmering. Det særlige ved CASE-værktøjer - sammenlignet med programoversættere mv., der jo også "selv" tilvejebringer et programresultat (objektkoden) - ligger i CASE-værktøjets overtagelse af en række af de strukturelle opgaver, der kan belaste programmeringen (f.eks. konsekvensrettelser, diagramanvendelse etc.).

CCITT:

Comité Consultatif International de Téléphonique et Télégraphique - Den Internationale Rådgivende Komité for Telegraf og Telefon. Henhører under den Internationale Telekommunikations Union (ITU), der er hjemmehørende i Genève og beskæftiger sig med teleselskabers internationale standardiseringsarbejde.

CCPA:

Court of Custums and Patent Appeals, nu: CAFC (s.d.) - amerikansk føderal appelret, der, inden CAFC kom til, pådømte sager hvor USPTO (s.d.) havde truffet afgørelse.

CCTLD:

Country code Top Level Domain. Den del af navnehierarkiet på Internet, der defineres ved de enkelte landebetegnelser, forkortet i henhold til ISO 3166-standarden, f.eks. .dk for Danmark.

CD:

Se Compact Disc.

CD-I:

Compact disc interactive, en kommunikationsstandard foreslået af Philips og Sony med henblik på interaktiv præsentation af video-, tekst-, audio- og data-information.

CD-ROM:

Se compact disc.

CD-TV:

Compact Disc TeleVision. Tidligere, og nu forladt, teknologi, der gjorde det muligt at afspille videosekvenser ved hjælp af CD-skiver. Den teknologi, der i dag løser disse problemer, er DVD.

CD-WORM:

Compact Disc - Write Once, Read Many. Betegnelse for digitalt lagermedium baseret på den optiske CD-teknologi, og som giver mulighed for at lagre information én gang med henblik på efterfølgende læsninger.

CEC:

Commission of the European Communities - EU-kommissionen.

CECUA:

Confederation of European Computer User Associations - Sammenslutning af europæiske edb-brugerforeninger. CECUA har bl.a. udsendt et antal standardkontrakter på IT-området.

Celle:

Se regnearksprogram.

CEN:

Comité Européen de Normalisation - Europæisk standardiseringsorganisation bestående af medlemmer fra EU- og EFTA-lande.

CENELEC:

Comité Européen de Normalisation Electrotechnique. Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering.

CEPIS:

The Council of European Professional Informatics Societies. Europæisk sammenslutning af professionelle IT-foreninger, der har til formål at koordinere disses synspunkter overfor de europæiske institutioner.

CEPT:

Conférence Européenne des Administrations des Postes et des Télécommunications. Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministratorer.

CERN:

Den Europæiske organisation for nuklearforskning. Fordi "opfinderen" af www-teknologien, Tim Berners-Lee var ansat hos CERN, da han udviklede de principper, der siden har været centrale for www-anvendelsen på Internet spiller CERN en vis rolle i nettets udvikling.

Certification Authority:

Se CA.

Certificere:

At udstede certifikat.

Certifikat:

En erklæring om et produkts, en persons eller en procedures faktiske beskaffenhed, der er udstedt af en uafhængig person eller myndighed, og som tilsigter at skabe tillid til bestemte aspekter af det pågældende produkt mv.

Certifikatudbyder:

se CA.

Chat:

Slangudtryk for kommunikation, der formidles digitalt og i realtid, f.eks. via en Internet-baseret nyhedsgruppe ("chat-room").

Chip:

Populær betegnelse for halvlederchip.

CIM:

Computer Integrated Manufacturing. Betegnelse for produktionskoncept, hvori processer, der ellers forudsætter menneskelige beslutningsfaktorer, styres af IT.

Clean room-teknik:

Fremgangsmåde, som anvendes ved udvikling af program, der ønskes gjort interoperabelt med et eksisterende program gennem brug af grænsefladeinformation frembragt ved dekompilering eller reverse engineering af det eksisterende program: For at minimere risikoen for påstande om, at den gennemførte reverse engineering går videre end tilladt, afsondres de programudviklere, der skal frembringe det nye program, fuldstændigt fra de medarbejdere, der forestod arbejdet med at dekompilere, hvorved deres udviklingsarbejde kan siges at finde sted i et afsondret - "clean" - rum.

Click wrap-aftale:

Aftale, der indgås uden parternes samtidige tilstedeværelse, ved at den ene part - f.eks. en forbruger - med et klik på et ikon el.lign. manifesterer sin vilje til at være bundet af vilkår, der optræder i tilknytning til ikonet. Se også point-and-click-aftale og shrink wrap-aftale.

Client/server-arkitektur:

Arkitektur for databehandling, der fordeler opgaverne mellem flere computere, der henholdsvis opfylder rollen som bruger af programmer og data ("klient") og som leverandør heraf ("server"). I dag er det den almindelige regel, at databehandling sker efter dette princip. Når man betjener sig af systemer til elektronisk post udføres en del af databehandlingen via brugerens e-post klient (f.eks. installeret på en bærbar computer), medens andre dele af den sker fra den e-post server, der f.eks. drives af en arbejdsgiver og/eller en Internet-leverandør.

COCOM:

The Coordinating Committee for Multilateral Export Control; vestligt samarbejdsforum, der tidligere fastlagde regler om eksportkontrol vedrørende udstyr med militær betydning. Nu afløst af Wassenaar-arrangementet af 13. juli 1996.

Compact Disc:

- også kaldet CD. Optisk medium til lagring af data i digital form. Data fra en CD overføres ved hjælp af en laserstråle, der belyser disken og dermed reflekterer dennes strukturer. Når CD-mediet bruges til lagring af lyd (således som det kendes fra musikverdenen), billede og tekster og dermed anvendes til datalagringsfunktioner, betegnes det ofte som CD-ROM. Se også dat.

Compiler:

Oversætterprogram. Program beregnet til kompilering (oversættelse) af programmel fra kildetekst til objektkode.

Computer:

(af engelsk: to compute = at beregne). Teknisk indretning, der er i stand til at lagre, sammenligne og beregne data. Med udviklingen af den digitale teknik er begrebet i praksis begrænset til data, der repræsenteres digitalt. For at kunne udføre de nævnte funktioner må en computer omfatte en centralenhed (også kaldet CPU) og et hertil hørende internt lager. Nu om dage er de fleste computere indbygget i halvlederchips. I daglig tale henviser begrebet til den overordnede fysiske indbygning af computeren.

Computervirus:

se programvirus.

Cookie:

Generel betegnelse for teknik til registrering af, hvad en klient har foretaget sig på en server, som finder sted hos klienten. Cookie-teknologi anvendes navnlig i client/server-sammenhænge, hvor detaljer om klientens benyttelse ikke registreres på serveren. Et væsentligt eksempel herpå er benyttelse af www-teknologi, hvor en web-server sørger for, at der på brugerens harddisk gemmes oplysninger om f.eks. e-mailadresse, identitetsoplysninger, foretrukket sprog eller andre præferencer, med henblik på næste benyttelse af web-serveren. Når brugeren (klienten) kobler sig op på serveren næste gang spares der transmissionstid til udveksling af disse oplysninger, ligesom serveren uden en ny registreringsprocedure kan verificere, at der er tale om en berettiget bruger. I www-anvendelse er cookie-teknologien udviklet af det amerikanske firma Netscape til HTTP/1.0-protokollen og med det formål at gøre den ellers tilstandsløse http-kommunikation fleksibel overfor brugerens krav.

CP:

Certification Policy. Et regelsæt fastsat af en certifikatudbyder (CA), og som angiver, hvorledes et certifikat skal anvendes samt, hvilke sikkerhedsmæssige egenskaber det besidder. Se også CPS.

CPS:

Et regelsæt fastsat af en certifikatudbyder (CA), som angiver, hvilke procedurer CA'en gennemfører i forbindelse med udstedelsen af et certifikat.

CPU:

Central Processing Unit. Den centrale del af et IT-system, hvor systemets data behandles i overensstemmelse med en række indlæste programmer.

Cracker:

Ofte anvendt betegnelse for en person, der bryder en kopibeskyttelse, f.eks. på et spil eller et edb-program.

Cursor:

En elektronisk pegepind (markør) på et skærmbillede. Kan enten flyttes ved "piletaster" på et tastatur eller med en mus.

Cyberspace:

Populær betegnelse for den oplevelse af computeren som et "rum", der f.eks. mærkes ved brugen af visse spil og ved kommunikation over og søgninger i det verdensomspændende Internet. Betegnelsen blev første gang foreslået af den amerikanske science fiction-forfatter William Gibson, der fik inspirationen til det efter at have iagttaget børn i en spillearkade. Præfikset "cyber" stammer fra "cybernetics", se kybernetik.

D

DA:

Dansk Arbejdsgiverforening.

DAB:

Digital Audio Broadcasting. Metode til at transmittere lyd i digital form. Lyden kan dermed transmitteres uden kvalitetstab, men teknikken kan kun anvendes på frekvensbånd, hvor der ikke er for stor afstand mellem afsender og modtager.

Dankort:

Betegnelse for det betalingskort, der blev indført af danske pengeinstitutter i 1983. Kan anvendes i såvel ATM-automater som POS-automater.

Danmønt:

Småpengekort udviklet af danske pengeinstitutter i samarbejde med enkelte større betalingsmodtagere.

Dansk Dataforening:

Forening stiftet i 1958 med det formål at udbrede kendskabet til informations-teknologien og dens anvendelse, at fremme anvendelsen af IT til gavn for samfundet og den enkelte bruger af teknologien og at samle IT-brugere, IT-professionelle og IT-interesserede om disse opgaver. I 2001 har foreningen godt 5.000 medlemmer.

Dansk Internet Forum:

Forkortet DIFO. Forening stiftet i 1999 af en kreds af organisationer og virksomheder med interesse for Internets udvikling i Danmark. DIFO er et eksempel på selvregulering inden for den del af Internet-aktiviteterne, der styres og kontrolleres af DK-hostmaster-funktionen. Ifølge vedtægterne for DIFO kan DIFO etablere eller være deltager i et paritetisk klagenævn for Internet i Danmark: Klagenævnet for Domænenavne.

Dansk Standard:

Selvejende institution under Erhvervsfremmestyrelsen, der understøtter udvikling af danske standarder og deltagelse i det internationale standardiseringsarbejde.

DAT:

Digital Audio Tape. Magnetbånd, der anvendes til lagring af data, der er repræsenteret digitalt. Dataene lagres ved elektromagnetisme, men repræsenteres på samme måde som på en compact disc. Et DAT-bånd kan derfor både anvendes til lagring af tekster, lyd og billeder.

Data:

Af latin: datum, dvs. noget givet. Betegnelse for tegn, der er beregnet til overførelse af information efter et særligt regelsæt (format).

Data mining:

Nutidigt udtryk for den maskinelle bearbejdning af en database, der sker med henblik på at uddrage adfærdsmønstre eller andre sammenhænge af datamaterialet, som ellers ikke ligger lige for, f.eks. med henblik på direkte markedsføring. Den bruger, der ønsker at "data mine" et datamateriale, er nødt til at definere en række faktorer, som datamaterialet herefter undersøges for, f.eks. indkomstforhold og forbrugsmønstre i en kundedatabase.

Data warehouse:

Oprindeligt udtryk for en database med informationer, der er indsamlet over en længere periode, og som anvendes til data mining. Udtrykket anvendes også om et system til effektiv lagring og anvendelse af data, hvorved den enkelte PC-bruger kan trække de samme data fra en central server, men i et format, der svarer til det enkelte behov.

Database:

En organiseret mængde af data, der er konstrueret således, at data kan fremkaldes efter brugerens nærmere instruktioner. Dette sker gennem brug af en dertil indrettet applikation (et såkaldt database management system også kaldet DBMS).

Databehandling:

Se edb.

Datafangst:

Betegnelse for den situation, hvor et IT-system modtager data.

Datamat:

Ældre synonym for computer.

Datamatik:

Læren om automatiseret behandling af data, dvs. - i praksis - IT-videnskab.

Datanet:

(1):Betegnelse for de offentlige ledningsnet, der står til rådighed for offentlig datakommunikation. (2): Se netværk.

Datasikkerhed:

se IT-sikkerhed.

DBMS:

Databasemanagementsystem. Systemprogrammel til at organisere, styre og lagre komplekse mængder af data.

DBS:

Direct Broadcasting via Satellite. Ny teknologi, der gør det muligt for forbrugere at modtage tv-programmer fra en parabolantenne på størrelse med en pizza, der låses fast på en bestemt satellit. Signalet fra denne satellit er digitaliseret og reduceret ved såkaldt komprimering. Ved hjælp af et apparat, der er monteret i tilknytning til tv-apparatet, dekoder forbrugeren herefter tv-signalet, så det passer til hans tv-apparat.

DCS-1800:

System til mobiltelefoni, der er baseret på GSM-standarderne, men som anvender 1800 Megahertz frekvensbåndet. Kapaciteten i DCS-systemet er dobbelt så høj som i GSM-systemet. Til gengæld er rækkevidden kun den halve, hvorfor brugeren må være tættere på sendestationerne ("cellerne").

DECT:

Digital European Cordless Telecommunications. Fælleseuropæisk standard for trådløs digital kommunikation over korte afstande, f.eks. inden for en virksomhed. Standarden tager sigte på, at en DECT-terminal (f.eks. en lommetelefon) kommunikerer med en basisstation, der er forbundet med det almindelige faste telefonnet. DECT har en høj kapacitet (dvs. giver mulighed for intensiv dataoverførelse), men kun en begrænset rækkevidde, typisk på under 200 m. Standarden er derfor mest velegnet som grundlag for lokaltelefoni i virksomheder eller som grundlag for "fællestelefon" i boligejendomme.

Dekompilering:

Betegnelse for en proces, der til dels indebærer det modsatte af en oversættelse; gennem studier af objektkodens bestanddele beregner man sig frem til, hvilken struktur kildeteksten må antages at have haft. Dekompilering er reguleret ved artikel 6 i Rådsdirektivet om retlig beskyttelse af edb-programmer.

DES:

Data Encryption Standard. Krypteringsalgoritme, der blev udviklet af IBM i 1974. DES er en offentlig algoritme, der er offentliggjort som NIST-standard. Man opdeler meddelelsen i blokke på hver 64 bits, der i overensstemmelse med algoritmen erstattes med 64 andre bits. Sikkerheden ved at bruge den beror altså ikke på, at algoritmen holdes hemmelig, men derimod på indholdet af den kode, kaldet nøgle, som anvendes til at aktivere den. DES bygger på symmetrisk kryptering, men anvendes ofte i samspil med en asymmetrisk krypteringsalgoritme, f.eks. således at selve teksten krypteres under DES, hvorefter den anvendte DES-nøgle krypteres under en langt mere ressourcekrævende asymmetrisk krypteringsalgoritme, f.eks. rsa.

Desktop:

Almindelig betegnelse for computer, der står på bordet, f.eks. en stationær PC. Udtrykket bruges ofte som modsætning til laptop, hvor billedet er, at computeren befinder sig i brugerens skød (lap).

DIF:

Dansk Ingeniørforening.

DIFO:

Dansk Internet Forum, s.d.

Digital datarepræsentation:

Betegnelse for data, repræsenteret ved tal. Ved digital datarepræsentation er informationen altid knyttet til en kendt talstørrelse. Se også analog datarepræsentation.

Digital meddelelse:

Meddelelse, hvis informationsindhold er repræsenteret ved digital teknik, dvs. ved brug af nuller og éttaller.

Digital signatur:

En talværdi (numerisk værdi), der fastlægges på grundlag af en meddelelse i digital form og i overensstemmelse med en procedure (algoritme), som gør det muligt entydigt at verificere, at talværdien er udvirket på grundlag af den digitale meddelelse og med den private krypteringsnøgle i et nøglepar. Teknikken betjener sig af public key-kryptering. Den numeriske værdi fastlægges ved hjælp af afgiverens hemmelige nøgle. Hvis modtageren kan verificere den numeriske værdi ved hjælp af afgiverens offentlige nøgle, kan han slutte, at meddelelsen må stamme fra afgiveren (se autenticitet), og at den ikke siden afgivelsen er blevet ændret (se integritet). Det store praktiske problem med systemer til digital signatur er sikkerheden for, at det virkelig er afgiveren, der står bag det anvendte nøglepar. Til at sikre dette anvender man en certificeringsinstans (også kaldet CA), der med sit certifikat om afsenderens identitet mv. tilvejebringer denne sikkerhed. Se også elektronisk signatur.

Disk:

lager-medium baseret på roterende magnetisk skive. Omfatter bl.a. diskette og harddisk.

Diskette:

Se disk.

Display:

Betegnelse for en skærm eller et panel - f.eks. på en PC, en telefon, et ur eller en personsøger - der kan vise data i en eller anden form.

Distancearbejde:

Arbejde som en person (være sig ansat eller selvstændig) udelukkende eller for en væsentlig del af sin tid udfører på et sted, der ikke har karakter af en traditionel arbejdsplads for en arbejdsgiver eller klient, og hvor brugen af telekommunikation og avanceret IT indgår som en væsentlig del af arbejdets udførelse.

DK-hostmaster:

se hostmaster.

DNS:

Domain Name Service. Betegnelse for en databasetjeneste, der til brug for den løbende Internet-kommunikation afgiver information om, hvilke computere der står bag hvilke domænenavne på Internet. DNS-servere findes på forskellige niveauer i Internet-hierarkiet. På øverste, internationale niveau findes der 13 DNS-servere, hvoraf den nærmeste er placeret i Stockholm. På trinnet lavere - dvs. toplevel-domæneniveauet (f.eks. .dk) - findes der et antal DNS-servere, for Danmarks vedkommende i alt 6. Disse DNS-servere peger videre på de enkelte Internet-leverandørers DNS-servere. Hver DNS-server afgiver enten de pågældende oplysninger selv eller foranstalter kontakt til de DNS-servere, der tilhører den pågældende Internet-leverandør. Uden DNS-tjenesten ville det være umuligt at kommunikere på nettet (da man i så fald ikke ville kende adresserne på de computere, der skulle kommunikeres til).

Dokumentation:

Sprogligt nedfældet beskrivelse af en funktion eller egenskab. Det kan være både hensigtsmæssigt og nødvendigt at "dokumentere" funktioner, der er komplekse eller forgængelige. Således er en programdokumentation nødvendig både for den, der benytter et edb-program, og for den, der udvikler eller vedligeholder det. Dernæst kan det være af værdi at dokumentere (i betydningen rapportere) et forløb, om hvilket der efterfølgende kan tænkes at opstå bevistvivl. Se også logning.

Domæne:

Teleteknisk adresse for en del af Internets navnerum (f.eks. "www.ku.dk"), der gør det muligt for andre Internet-brugere at finde frem til den bestemte severe (f.eks. til www-kommunikation eller elektronisk post). I det angivne eksempel er toplevel-domænet "dk" for Danmark og secondlevel-domænet "ku" for Københavns Universitet.

Domænenavn:

Det navn (udtrykt i bogstaver fra A til Z og/eller tallene fra 0 til 9 med mulighed for adskillelse med bindestreg(er) og med et karakterantal fra 1 til og med 63), der i henhold til registrering i en central instans forbindes med en IP-adresse. Domænenavnet vælges af den person, der under den pågældende IP-adresse knytter en computer (server) til nettet og udformes derfor typisk på en måde, der associerer med vedkommende - f.eks. som personnavn, firma eller forkortelse. Af samme grund knytter der sig en betydelig markedsføringsmæssig interesse til at erhverve sådanne navne. Domænenavne optræder i vekslende niveauer på Internets navnehierarki. Øverst som topleveldomæner (f.eks. .dk eller .com). I almindelig tale refererer begrebet "domænenavn" almindeligvis til de såkaldte andenordens-domænenavne (f.eks. ku.dk).

Dongle (også kaldet hardware-nøgle):

Lille hardware-anordning, der anvendes til kopibeskyttelse. Donglen fremtræder som en lille hardware-komponent med en indbygget halvlederchip, der ved at blive indsat i det udstyr, hvorfra et hertil hørende informationsprodukt kan anvendes lovligt, afgiver de nødvendige koder for at få produktet til at fungere. Donglen tilsluttes typisk en ledig port i det pågældende udstyr, f.eks. printerporten. Dongles anses for at udgøre det mest sikre middel mod kopibeskyttelse - omend også det mest besværlige. Derfor anvendes denne teknik primært til mere kostbare programpakker.

DOS:

Disk Operating System. Navnet på et tidligere styresystem, der bl.a. anvendtes i IBM's PC samt PC'er, der tilsigter at opnå kompatibilitet hermed.

DoS-angreb:

Denial of Service-angreb. Hærværkslignende angreb mod Internet-baserede servere. Angrebet sker ved, at gerningsmanden programmerer et antal computere, som han ofte vil have opnået kontrol over på retsstridig vis, til at sende et stort antal indholdsløse requests til offerets web-server, der som følge heraf overbelastes og går ned.

Downloading:

Levering af digitale data ved kopiering fra afsenderens medium, f.eks. en hjemmeside på Internet. Downloading af en fil vil således indebære levering af en digital ydelse. I modsætning til uploading er det karakteristisk for downloading, at dataoverførelsen udvirkes af modtageren.

Driftssystem:

Se styresystem.

Driver:

(Udtales på engelsk). Også kaldet drivprogram. Betegnelse for systemprogrammel, der styrer grænseflade og kommunikation til computerens ydre enheder, f.eks. printer eller skærm.

Drop dead-anordning:

Program, hvis funktion det er at fratage et system dets arbejdsevne, f.eks. for det tilfælde, at visse kontraktsbetingelser ikke opfyldes. Anvendelse af drop dead-anordninger må understøttes af kontraktsvilkår, der ledsages med en klar vejledning om, hvilke faktiske handlinger - f.eks. indtasting af en kode, der udleveres af leverandøren - der imødegår anvendelsen af anordningen, hvis ikke de skal føre til ansvar for leverandøren.

DS:

1. Forkortelse for standardiseringsorganisationen Dansk Standard. 2. Ofte anvendt forkortelse for Digital Signatur.

DSL:

Digital Subscriber Line. Standard for dataoverførelse, der tillader overførsel af data på op til 104 kilobits pr. sekund, altså mere end dobbelt så meget som ISDN-standardens maksimum pr. linje på 64 kilobits pr. sekund. Gennem brug af ADSL (hvor A står for asymmetrisk) kan transmissionshastigheden stige op til 1,5 megabit pr. sekund.

DTV:

Digital Television. Metode til transmission af TV-signaler i digital form. Hvis DTV anvendes i kombination med teknikker til komprimering, kan der gives plads til 10 kanaler, hvor der i analog form kun er plads til en.

Dum terminal:

Betegnelse for IT-terminal, der ikke er indrettet til at udføre selvstændig behandling af data, men som alene virker som enhed til præsentation og transmission til et andet - intelligent - system, hvor databehandlingen foregår. Se også intelligens.

DVA:

Dansk Varekode Administration. En privat forening dannet af 7 erhvervsorganisationer og del-foreninger med henblik på administration af ean-stregkoder i Danmark.

DVD:

Oprindelig forkortelse for Digital Video Disk, men nu for Digital Versatile Disc (versatile = alsidig). Standard, der oprindelig tog sigte på at skulle understøtte lagring af videoinformation på en CD, men som på grund af dette mediums ringe udbredelse på video-området nu er konstrueret til at kunne håndtere enhver form for information på CD-mediet med det sigte, at DVD'en med tiden kommer til at erstatte video- og lydbånd, CD'er mv. Ved at anvende nye teknikker til komprimering, flere spor på skiven og en anden lagringsmetode (såvel et "reflektivt" lag, som et "semitransmitterende") kan man på en DVD lagre op til 12 gange så megen information som på en CD, bl.a. ved at anvende begge skivens sider. DVD, der understøttes af den internationale plade-, film- og IT-industri, blev lanceret i januar 1997 og foreligger i forskellige sub-standarder med forskellig lagerkapacitet og hertil hørende typisk informationstype, f.eks. DVD-Video (for film mv. lagret under MPEG2-standarden) og DVD-ROM (for data). Den oprindelige standard understøtter lagring af op til 4,7 Gigabytes data. En senere standard (DVD-RAM), der understøtter gentagen lagring af data, vil kun have en kapacitet på 2,6 Gigabytes. Lagerkapaciteten for den såkaldte DVD-R, der vil give mulighed for lagring af data én gang, vil være på 3,95 Gigabytes. For at hindre ulovlig kopiering af den ophavsretligt beskyttede information på DVD'er er den indlagte information krypteret under en særlig algoritme (CSS-algoritmen), som således skal være implementeret for afspilningsudstyret under anvendelse af en såkaldt hovednøgle.

DVI:

Digital Video Interactive. Varemærke registreret for den amerikanske chip-producent Intel Inc.

E

EAN:

European Article Numbering Association. En forening, der beskæftiger sig med standarder for stregkoder. Omfatter i dag ca. 45 medlemslande.

ECE:

[United Nations] Economic Commission for Europe.

Edb:

Forkortelse for elektronisk databehandling, dvs. behandling af digitalt repræsenterede data ved hjælp af processorer og elektroniske lagermedier. Da edb i dag anvendes som et begreb snarere end som en forkortelse, er det mest korrekt at skrive det med små bogstaver. Begrebet er dog efterhånden afløst af det bredere IT.

Edb-program:

En række af instruktioner ("koder") til en processor, der under forudsætning af et korrekt samspil med andre programmer, regne- og lagerenheder mv. sætter processoren i stand til at behandle en given type data.

Edb-sikkerhed:

Se IT-sikkerhed.

Edb-system:

se IT-system.

Edb-terminal:

Ordet terminal markerer afslutningen på et system. Anvendes oftest om de ydre enheder af et IT-system, der vil sætte en bruger i stand til at kommunikere med systemet. Begrebet omfatter dermed arbejdspladsterminaler ligefuldt som Dankort-terminaler.

Edb-virus:

Se programvirus.

EDEL:

Svensk aftaleformular for IT-overdragelser, udsendt af Föreningen Svensk Programvaruindustri.

EDI:

Electronic Data Interchange. Direkte oversat: elektronisk data-udveksling. Oversættelsen er dog ikke betegnende. Det centrale ved den udveksling af data, der sker ved EDI, er, at data, der ellers er beregnet til at blive læst af mennesker (f.eks. fakturaer, bestillinger, mv.), læses af et modtagende IT-system, der initierer en kommunikativ proces svarende til deres indhold; fakturaen bogføres automatisk, købsordren effektuerer automatisk en produktionsgang etc. Dette forudsætter, at de pågældende data er struktureret i nøje overensstemmelse med standarder for såvel indhold som struktur, og arbejdet med at udvikle EDI består da også primært i at vedtage og implementere disse standarder. EDI-konceptet tager i første række sigte på den information, der udveksles i forretningsmæssige samkvem (f.eks. faktureringer, aftaler, bekræftelser etc.), men der er principielt intet til hinder for, at EDI-løsningerne også kan gørep deres indtog inden for den private sfære.

EDIA:

Electronic Data Interchange Association. Britisk EDI-sammenslutning, der bl.a. har markeret sig ved at udgive en standard kommunikationsaftale.

EDIFACT:

Forkortelse for Electronic Document Interchange for Administration, Commerce and Transport. Serie af standarder, der understøtter elektronisk udveksling af handelsdokumenter ved EDI. EDIFACT blev foreslået i april 1987, og opnåede allerede i september s.å. enstemmig vedtagelse som ISO 9735. Nogle af EDIFACT-standarderne, der knytter sig til 6. og 7. lag i OSI-referencemodellen, fastslår bl.a. retningslinjer for strukturering af brugerens data og tilknyttede servicedata i et åbent EDI-system. Det må ventes, at brugen af EDIFACT-standarder i de kommende år vil blive meget udbredt, ikke blot inden for elektronisk handel, men også i relation til udveksling af oplysninger i digital form med offentlige myndigheder.

E-handel:

Se elektronisk handel.

E-handelsdirektivet:

Direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked, EFT 2000 L 178/1.

Ekspertsystem:

Almindeligt udbredt betegnelse for system, der på grundlag af avancerede programmer og information udfører beslutninger eller danner grundlag for at udføre beslutninger ved at simulere de overvejelser og handlingsvalg, som en ekspert ville træffe i en given situation. Grundlaget for ekspertsystemets beslutninger mv. er en vis viden, hvorfor sådanne systemer ofte også betegnes "videnbaserede systemer".

Elektronisk handel:

Eller "e-handel". Eng.: Electronic Commerce. Samlebetegnelse for anvendelse af digital teknologi ved indgåelse af aftaler, betaling samt levering af ydelser. Begrebet er ikke afgrænset til den kommercielle sfære, men omfatter også private forbrugeres anvendelse af digital teknologi til de nævnte formål. Begrebet udsondres undertiden. For det første sondres ofte mellem direkte e-handel, hvor både aftaleindgåelse og -opfyldelse sker digitalt, og indirekte e-handel, hvor kun aftaleindgåelsen sker digitalt (f.eks. fra en hjemmeside), medens opfyldelsen sker konventionelt (f.eks. ved, at den købte bog leveres med posten). Ligeledes sondres mellem business-to-business-e-handel (også kaldet "B2B"-e-handel), hvor begge parter er erhvervsdrivende, og business-to-consumer-e-handel ("B2C"-e-handel), hvor den ene part er forbruger. Undertiden betragtes kommunikation mellem borgere og myndigheder (consumer-to-administration) og mellem erhvervsdrivende og myndigheder (business-to-administration) også som omfattet af begrebet e-handel.

Elektronisk post:

Betegnelse for enhver form for elektronisk overførsel af data mellem elektroniske postkasser.

Elektronisk postkasse:

En facilitet, hvorved en telekommunikations-bruger kan placere sine filer ("pakker") på en "adresse", f.eks. hos en tredjepart (netværksleverandør), hos hvem adressaten for de pågældende pakker herefter kan hentes. Elektronisk post understøttes bl.a. af CCITT-standarden X.400.

Elektronisk signatur:

Enhver fremgangsmåde til signering af meddelelser, der er egnet til at sikre meddelelsens autenticitet og integritet. Et praktisk vigtigt eksempel herpå er en digital signatur, s.d. En elektronisk signatur, der ikke også er en digital signatur, kan f.eks. afgives ved brug af en metode, der identificerer biologiske forhold ved afgiveren, f.eks. ved at lade ham tiltræde meddelelsen ved brug af biometriske teknikker (f.eks. genkendelse af stemme, fingeraftryk eller iris).

Elektroniske penge:

Almindelig betegnelse for den elektroniske registrering af en værdi, der kan anvendes bredt til betaling, men som ikke er knyttet til en individualiseret konto, f.eks. Danmønt.

E-mail:

Se elektronisk post.

EN:

Europäische Norm, dvs. Europæisk Standard. Betegnelse for standard, der er blevet godkendt efter vedtægterne i et standardiseringsorgan, som EU har indgået aftale med (f.eks. CEN og CENELEC).

ENV:

Europäische Norm für Versuchungsweise Anwendung. Betegnelse for foreløbig Europæisk Standard (EN).

E-post:

Se elektronisk post.

EPK:

Den Europæiske Patentkonvention.

EPO:

European Patent Office.

EPROM:

Erasable Programmable Read Only Memory. Lager-enhed beregnet til opbevaring af data, der alene kan ændres ved hjælp af særligt udstyr (ultraviolet lyspåvirkning), hvorved dataene (f.eks. programmer og databaser) "brændes" ind i lagerenheden eller lagres permanent ad elektronisk vej (EEPROM, Electronically EPROM).

ERMES:

European Radio MEssaging System. Ny standard for personsøgning, udviklet af ETSI og understøttet ved rådsdirektiv 90/544/EØF, der etablerer et harmoniseret frekvensbånd for dette net. Når ERMES er udbygget, vil det tillade overførelse af såvel tal, bogstaver som lydsignaler til personsøge-terminaler i hele Europa.

ERP:

Enterprise Resource Planning. Moderne betegnelse for administrative IT-systemer, der systematiserer og nyttiggør de data, der indgår i virksomhedens administrative funktioner, f.eks. regnskabs-, løn- og kundedatabaser. Tidligere anvendte betegnelser herfor er ADB (Administrativ Data Behandling) og administrativ edb.

Escrow-løsning:

Løsning på et kontrolproblem, der består i, at det kontrollerede deponeres hos en troværdig tredjepart (se TTP), idet begge parter har tillid til at den pågældende tredjepart kun vil frigive det deponerede under særskilt angivne og anerkendte betingelser. I IT-retten drøftes ofte to former for escrow, key escrow (se nøgledeponering) og source code escrow (se kildetekstdeponering).

ESF:

Edb-systemleverandørernes forening - nu en del af IT-brancheforeningen.

ESPRIT:

European Strategic Programme for Research and development in Information Technology.

ETSI:

European Telecommunications Standards Institute. Europæisk institut for standardisering af telekommunikation, oprettet i 1988. ETSI har bl.a. fastsat standarderne for det europæiske digitale telefonsystem GSM, der gradvis er ved at vinde global anerkendelse.

EUREKA:

European REsearch Coordination Agency. Europæisk samarbejdsprogram, der under deltagelse af 19 deltagerlande har til hovedformål at styrke det europæiske samarbejde inden for det højteknologiske område.

EØS:

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

F

Facility Management:

se FM.

FAT:

File Allocation Table, dvs. filfordelingstabel. Tabel, der findes på et lagermedium, og som rummer information om, hvilke filer der findes på det pågældende medium.

FDS:

Forum for Digital Signatur. Initiativ under Dansk Standard, hvor virksomheder, myndigheder og organisationer med interesse for den praktiske implementering af teknologier til digital signatur i Danmark, mødes for at drøfte tekniske, herunder implementeringsmæssige, anliggender vedrørende digital signatur af fælles interesse. FDS blev oprindeligt etableret som et underudvalg til udvalg S142u27 under Dansk Standard.

Fil:

Mængde af data, som logisk har noget at gøre med hinanden, og som derfor håndteres som en enhed.

FIL:

Foreningen af Internet Leverandører. Dansk sammenslutning af Internet-leverandører.

Filoverførsel:

Også kaldet filtransport, eng.: file transfer. Overførsel af fil fra en del af et IT-system til et andet eller fra et IT-system til et andet.

Firewall:

Computer, der fungerer som barriere mellem et internt net og omverdenen ved at kontrollere mulighederne for at sende informationer fra og til det interne net. Der findes forskellige former for firewalls. De hyppigst anvendte er filtrerende gateways (der undersøger de kommunikerende IP-adresser i overensstemmelse med regler fastsat på forhånd), applikations-gateways (der kontrollerer enkelte former for kommunikation (e-post, FTP-overførelser etc. og sikrer, at den afvikles som planlagt) og proxy-servere (der fungerer som egentligt mellemled ved at identificere og autorisere de enkelte kommunikationstyper fra og til det interne net, eventuelt ved brug af kryptering).

Firmware:

Betegnelse for hardware, der indeholder edb-programmer og data, som ikke kan ændres under en sædvanlig brugeranvendelse.

Fjerdegenerationsprogrammel:

Programværktøj til udvikling af applikationer. Kendetegnet ved, at programmøren kan nøjes med færre programinstruktioner sammenlignet med andre udviklingsapplikationer. Der er ingen absolut grænse mellem fjerdegenerationsprogrammering og anden programmering i højniveausprog.

Fleksibel information:

Information, som kendetegnes ved ubesværet at kunne fæstne sig på medier af enhver art, f.eks. et forretningskoncept, der kan formuleres mundtligt, nedfældes på skrift eller udøves i praksis.

FLOP:

Floating Point Operation - betegnelse for en regneoperation, f.eks. en addition, subtraktion, division eller multiplikation, som finder sted i en processor. En FLOP - og Megaflop (s.d.) er den grundlæggende bestanddel - og måleparameter - for alle edb-beregninger og ækvivalerer for såvidt begreberne bit og byte, der er tilsvarende grundbestanddele for informationsmængder.

Flow-chart:

Grafisk afbildning af de funktioner eller datastrømme, der finder sted i et IT-system. Flow-charts kan hjælpe overblikket over et system under udviklingsprocessen.

FM:

Facility Management. Drift af IT-system ved ekstern leverandør. At mange virksomheder i dag vælger FM skyldes bl.a. IT-systemernes stadigt mere vigtige rolle for mange virksomheder og den heraf følgende nødvendighed af, at ledelsen befatter sig med vanskelige og teknisk prægede IT-spørgsmål, som f.eks. valg af maskinplatform mv. I lyset af disse vanskeligheder og af de stadigt lavere omkostninger ved at skulle drive IT-systemet ved FM, vælger mange virksomheder denne løsning, f.eks. ved beslutning om outsourcing.

FN:

De Forenede Nationer.

Font:

Betegnelse for en bestemt udgave af en skrifttype. I IT-systemer vil fonte ofte være defineret digitalt, således at det enkelte tegn fremtræder som en såkaldt bitmap. I mange printere kan man indlægge fonte og dermed gøre det muligt at skrive forskellige skrifttyper. Sådanne fonte kan dels høre til printere eller tekstbehandlingssystemer, dels kan de erhverves som separate IT-produkter.

Formalsprog:

Betegnelse for sprog, hvis syntaks og semantiske opbygning kan fastlægges ad matematisk vej og med matematisk præcision. De programmeringssprog, der anvendes ved programmering af en computer (f.eks. BASIC, ALGOL, COBOL, C, FORTRAN, Pascal, PROLOG og mange andre) er eksempler på formalsprog. Se også naturligt sprog.

Fortrolighed:

Hemmeligholdelse. I privatlivssfæren kan ønsket herom have rod i et personligt behov for at have visse oplysninger for sig selv ("privatlivets fred" mv.). På det erhvervsmæssige område kan der være en åbenlys økonomisk interesse i at bevare information som virksomhedens erhvervshemmelighed. En sådan opretholdelse af en fortrolighedstilstand er i øvrigt afgørende for, om hemmeligheden kan beskyttes i henhold til markedsføringslovens § 12. For offentlige myndigheder gælder der almindelige og specielle regler om tavshedspligt og persondatabeskyttelse - sidstnævnte regelsæt gælder også for private virksomheder mv. Foruden de retsregler, der beskytter interessen i fortrolighed findes der talrige tekniske metoder til at opnå fortrolighed, herunder adgangskontrol og kryptering.

Frame:

I HTML-standarden betegnelsen for en inddeling af en web-side, inden for hvilken der kan foregå en særskilt kommunikation, f.eks. visning af data fra en anden web-side eller animation.

Framing:

Ofte anvendt betegnelse for den form for (gen)-brug af data fra en hjemmeside, der sker ved brug af HTML-standarden, se frame. Da framing ofte gør det muligt at genanvende disse data i en form og på en måde, som den oprindelige besidder ikke havde tænkt sig, giver framing anledning til særlige immaterialretlige problemer.

Freeware:

Almindeligt brugt betegnelse for programmel, som rettighedshaveren har opgivet enhver ret til, hvorved programmet er gratis ("free").

FSR:

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Da revisionsarbejdet bl.a. indebærer en pligt til at revidere klientens IT-systemer, spiller FSR en rolle for fastlæggelsen af god praksis på dette område. FSR har bl.a. udsendt to revisionsvejledninger om IT-revision, som dets medlemmer har pligt til at følge.

FTP:

File Transfer Protocol. Protokol, der anvendes til at transmittere information over Internet.

Funktion:

Se system.

FWA:

Forkortelse for "Fixed Wireless Access". Standard for datakommunikation, der baseres på radiobølger udvekslet mellem fikserede sende- og modtagestationer. En FWA-bruger placerer en boks på sit hus. Boksen er udstyret med en sender, en modtager samt en antenne på størrelse med en madpakke, der peger direkte mod en anden (fikseret) basisstation. Herefter kan de brugere, der hører til huset, deles om transmissionskapaciteten, som for den enkelte bruger kan ligge et sted mellem 256 Kbit/s og 34 Mbit/s. Telestyrelsen udbyder for tiden (2001) FWA-licenser i licitation.

G

G7:

The Group of Great Seven. Forum, hvor verdens syv førende industrinationer (USA, Japan, Canada, Frankrig, UK, Tyskland og Italien) jævnlig mødes for at diskutere spørgsmål af global betydning for dem.

GATT:

General Agreement on Tarifs and Trade, se WTO.

GB:

Gigabyte(s). Måleenhed for lagerkapacitet. I den oprindelige tekniske betydning udgør måleenheden 1.073.741.824 bytes svarende til 2 opløftet i 30. potens. Siden december 1998 har International Electrotechnical Commission (IEC) dog vedtaget, at GB betyder 1 millard bytes, svarende til angivelsen af meter mv., se http://physics.nist.gov.

Generation:

Fordi IT udvikles så hurtigt, kan det være hensigtsmæssigt at systematisere forskellige teknologier efter det tidsforløb, hvori de henholdsvis blev frembragt og implementeret. Hertil ses ordet generation ofte anvendt. Baseret på de anvendte processorteknologier taler man f.eks. om forskellige maskingenerationer (begyndende i 1950'erne og med efterfølgende ca. 10-årige intervaller).

Gigabyte:

Se GB.

GIGO:

"Garbage In, Garbage Out" - En populær talemåde, der markerer den sammenhæng, der er mellem inddata og uddata: Er systemets inddata ikke korrekte, vil dets uddata heller ikke være det.

GII:

Global Information Infrastructure, den internationale informations-infrastruktur. Ofte benyttet betegnelse ("buzzword") for den sammenkobling af hele verdens informationssystemer, man forsøger at realisere i disse år, og som bl.a. vil indebære en udvidelse og forstærkning af eksisterende netforbindelser (telefonnettet, Internet etc.).

GNU:

Forkortelse for den cirkulære sætning "Gnu is not Unix". Almindelig betegnelse for en programkerne, som er baseret på open source-filosofien, og som sammen med en række tilknyttede programmer (i praksis Linux) kan fungere som styresystem. GNU-kernen blev skrevet i 1970'erne af en række personer i UNIX-miljøet med tilknytning til open source-bevægelsen. Den er i dag integreret i Linux-styresystemet.

GNU-GPL:

GNU general public license. Alment kendte licensvilkår som oprindeligt knyttedes til GNU-kernen, men som efter at denne kerne blev indbygget i Linux-operativsystemet nu også anvendes som grundlag for distribution af dette system. Vilkårene giver brugeren ret til fri anvendelse af programmet til selvvalgt formål, fri ret til at undersøge programmet, frihed til at kopiere programmet samt sprede kopier af det til tredjeparter - med eller uden betaling - samt frihed til at forbedre programmet og kopiere og sprede eksemplarer af det forbedrede program.

Gnutella:

Princip for udveksling af datafiler mellem Internet-brugere baseret på peer-to-peer-teknologi. Fra en Gnutella-website henter den bruger, der ønsker at gøre brug af teknologien, et program, der gør det muligt at knytte kontakt til andre Gnutella-brugere (hvis identitet også kan hentes fra Gnutella-websites) med henblik på afgivelse og modtagelse af information. Når den enkelte bruger på grundlag af Gnutella-programmet knytter kontakt med en anden, udvalgt, Gnutella-bruger afgiver han herved en invitation til, at alle andre Gnutella brugere kan anvende en afgrænset del af hans computer til udveksling af information, når computeren er online. Resultatet bliver dermed, at den enkelte Gnutella-bruger "deler filer" med alle andre registrerede Gnutella-brugere, der er online i brugsøjeblikket.

GPRS:

General Packet Radio Service. Overbygning på GSM-standarden, der vil gøre det muligt at transmittere data med op til 150 kbit i sekundet, i praksis dog mindre. Samtidig tillader GPRS-standarden brugeren konstant at have en linje åben, således at han kan modtage data (f.eks. e-mails) med det samme de afsendes. GPRS-telefoner og abonnementer kan købes i handlen, men teleselskaberne gør ikke meget ud af at markedsføre denne løsning.

GPS:

Global Positioning System. Satellit-baseret system, der bl.a. anvendes til navigering og stedbestemmelse for sø-, luft- og land-trafikken. Grundlaget for et GPS-system er en lille radiomodtager, der kommunikerer med 24 satelliter, som kredser om jorden i en afstand af ca. 22.000 km. i en fast bane. Satellitterne er placeret således, at man kan se fra fem til otte satellitter fra et vilkårligt punkt på jorden, hvor hver satellit passerer over samme sted for hver 24 timer. Ved hjælp af signaler herfra kan man fastsætte radiomodtagerens geografiske placering med ca. 5 meters nøjagtighed. Systemet har hidtil været anvendt til navigation inden for sø- og luftfarten, men anvendes i stigende grad - navnlig fordi tidligere militært begrundede usikkerheder nu er fjernet - også til jordbaseret transport, herunder ved gods- og hyrevognstransport.

Groupware:

Programmel, der understøtter gruppearbejde og dermed effektiviserer det arbejde flere personer (kolleger eller samarbejdspartnere) skal udføre i samarbejde, f.eks. ved at strukturere ellers ustruktureret information således, at den enkelte bruger ubesværet kan finde rundt i den, samtidigt med at den til enhver tid er fuldt opdateret.

GRUR:

Gewerblicher Rechtsschutz und Urheberrecht. Zeitschrift der Deutschen Vereinigung für gewerblichen Rechtsschutz und Urheberrecht. Tysk ophavsretligt tidsskrift.

Grænseflade:

Samlebetegnelse for den information, der må udveksles mellem to kommunikerende enheder for at etablere grundlaget for at iværksætte en kommunikationsproces mellem disse enheder. Man sondrer sædvanligvis mellem brugergrænseflader og tekniske grænseflader. En teknisk grænseflade defineres bl.a. af de protokoller, som transmitterede bits skal fremtræde i, og som for så vidt "læses" af en teknisk komponent. Et programs brugergrænseflade er indbegrebet af den information, brugeren må være i besiddelse af for at bruge programmet. Hvor en skrivemaskines "brugergrænseflade" består af de enkelte tasters placering, består et IT-systems brugergrænseflade af den måde, de enkelte kommandoer præsenteres på.

GSM:

Europæisk standard for digital mobiltelefoni, udviklet af ETSI. Forkortelsen stod oprindelig for Groupe Spéciale Mobile, men da man i takt med systemets udbredelse i resten af verden fandt den europæiske henvisning mindre adækvat, har man i nyere tid ladet forkortelsen referere til Général Système Mobile eller "Global System for Mobile (communication)". GSM-systemet er allerede videreudviklet med det såkaldte DCS-1800-SYSTEM. HERUDOVER PLANLÆGGES EN NY OG ENDNU MERE KRAFTFULD STANDARD, KALDET UMTS, Universal Mobile Telecommunications Services.

GTLD:

Generic Top Level Domain. Den del af navnehierarkiet på Internet, der defineres efter generiske - modsat nationale - betegnelser. Det væsentligste eksempel herpå er .com, der oprindeligt alene tog sigte på kommercielle brugere, men som i dag også er navnerum for en række private brugere.

GUI:

Graphical User Interface, grafisk brugergrænseflade. Betegnelse for det sprog for kommunikation, der sker mellem bruger og IT-system, der kendetegnes ved at anvende visuelle udtryk, f.eks. ikoner, grafer og andre symboler, som brugeren kan genkende uden særlige IT-forudsætninger.

GUIDEC:

Forkortelse for en publikation med titlen: General Usage for International Digital Electronic Commerce. Der er tale om en vejledning om praktisk brug af teknikker til digital kommunikation i handelsforhold. Vejledningen er udsendt af ICC og foreligger senest i en 2. udgave fra 2001.

H

Hacking:

Betegnelse for den aktivitet, der består i, at en person ("hackeren") forsøger at skaffe sig uberettiget adgang til et IT-system, som han ingen lovlig adgang har til, ved - typisk via det offentlige telenet - at udnytte sikkerhedsmæssige svagheder i dette system. I mange tilfælde drives hacking som en slags sport, og da hackeren ofte er en yngre, teknisk kyndig person, som ikke i øvrigt har kriminelle vaner, har der været en tendens til at betragte hacking som "drengestreger". Der er imidlertid tale om en strafbar handling, jf. strfl. § 263, stk. 2, og hacking har i visse tilfælde været praktiseret som led i grovere forbrydelser (spionage mv.).

Halvleder:

(Eng.: semi-conductor). Materiale (f.eks. silicium), der under givne omstændigheder reagerer forskelligt på elektromagnetisme, og som derfor er velegnet til at håndtere data repræsenteret binært.

Halvlederprodukt:

En komponent bestående af et stort antal transistorer placeret på et mikroskopisk areal. Transistorerne opbygges her gennem en proces, hvor en række materialelag med vekslende ledeevne placeres ovenpå en skive (eng.: "chip") af et halvledermateriale (f.eks. silicium eller germanium). Herved fremkommer en tredimensionel struktur, der også kaldes en topografi. En chip er udstyret med ledere (ben), der muliggør kommunikation af de data, den genererer, til omverdenen.

Handshake:

Teknisk betegnelse for den indledende udveksling af tekniske oplysninger, der igangsætter en digital kommunikationsproces, f.eks. overførelse af en telefax eller afsendelse af e-mail. Afsenderapparatet fremsender en besked om, hvilken type udstyr der er tale om, og hvilken type information der ønskes overført. Modtagerapparatet behandler denne besked og kvitterer i givet fald med en besked om, at selve transmissionen af information kan indledes.

Hard copy:

Betegnelse for medium, hvorpå informationerne er knyttet i bestandig form. Udskrift af tekst på papir, transparent eller film er eksempler på hard copies. Udskrift til skærm eller diskette - der typisk bliver overskrevet - udgør soft copies.

Harddisk:

Se disk.

Hardware:

Også kaldet maskinel. Betegnelse for de materielle dele af et IT-system. Sondringen mellem hardware og software er ikke altid klar. Det maskinel, der behandler IT-systemets informationer, må nødvendigvis være designet i overensstemmelse med visse grundlæggende principper for programmering, ligesom enhver programmering sker under respekt af de tekniske grænser, der ligger i hardwaren.

Hashværdi:

Også kaldet hash-total eller nonsenstotal. En datamængde (bit-streng), der i sig selv ikke rummer nogen information, men som besidder den egenskab éntydigt at kunne henføres til en anden datamængde. Hash-værdier kan anvendes bl.a. til at påføre en datamængde såkaldt digital signatur, hvilket sker gennem kryptering. I stedet for at kryptere en lang digital meddelelse (hvilket tager tid og maskinressourcer) kan man nøjes med at kryptere den kortere hash-værdi og dermed reducere tidsforbruget ved kryptering og transmission samt lagerplads. Der findes en række vedtagne standarder for hashværdier, herunder MD2, MD5 og NIST Secure Hash Algorithm.

HDTV:

High Definition Television. Højopløsnings-tv. Standard, der er under udarbejdelse, for transmission af højkvalitets tv-signaler. Standarden giver bl.a. mulighed for et tv-billede med højere opløsning (med heraf mulighed for lettere læsbar tekst og billeder) og surround sound.

Hexadecimal:

Betegnelse for talværdier, angivet i 16-talssystemet (af græsk hexa = 6), idet tal efter 9 repræsenteres med bogstaverne A, B, C osv. I IT-sammenhæng kan det være nyttigt at benytte dette talsystem, fordi det korresponderer med værdien af den binære værdi 2 multipliceret med sig selv 4 gange. Hexadecimale angivelser benyttes undertiden til at repræsentere kodeværdier, der ellers forekommer i ren binær form. Selv om det ikke er enkelt at overskue en hexadecimal talrække - for en person med de rette forudsætninger! - er det trods alt lettere end at overskue en binær talrække. En styrekode angivet med den binære værdi 00001101 kan hexadecimalt udtrykkes med værdien 0D.

Hjemmeside:

Database tilsluttet Internet, og som i overensstemmelse med almindeligt udbredte standarder, herunder navnlig HTML-, og http-standarderne, præsenterer sin information i hypertekst-format og i en opsætning, der gør det muligt for brugeren at springe fra en del af hjemmesiden til en anden eller fra en hjemmeside til en anden. Den information, der fremvises på en hjemmeside, vil ofte foreligge i en kombination af grafiske udtryk og tekst. Ved hjælp af hypertekst-links på hjemmesiden kan brugeren fra enkelte punkter (fremhævet skrift) springe hen til andre hjemmesider. Der er ingen grænser for, hvilken type information der kan holdes tilgængelig fra en hjemmeside eller for, hvordan denne kan stilles til rådighed for almenheden. Visse hjemmesider tjener rent markedsføringsmæssige formål (reklamer for produkter, omtale af virksomheden mv.). Andre virker som fora for personer med fælles interesser. Og endnu andre, f.eks. hjemmesider, der drives af akademiske institutioner eller offentlige myndigheder, tjener almennyttige formål.

Home banking:

IT-system, der giver bankkunder mulighed for via en personlig, hemmelig kode eller andet lignende legitimationsmiddel digitalt at overføre pengebeløb, købe eller sælge valuta eller værdipapir eller foretage andre bankforretninger og -transaktioner, uden at være i personlig kontakt med det pågældende pengeinstitut.

Homepage:

se hjemmeside.

Hostmaster:

Betegnelse for den virksomhed, der inden for et toplevel-domæne (f.eks. ".dk" eller ".com") står for tildeling af sub-domænenavne. I Danmark optræder virksomheden DK-Hostmaster A/S som hostmaster for .dk-domænet. Fra og med efteråret 1999 har DK-Hostmaster A/S været et helejet datterselskab under foreningen Dansk Internet Forum og styret af denne. De adresser, som Hostmaster tildeler domænenavne, erhverves fra den pågældende regionale registrator, i Europa RIPE.

Hotfix:

Slang for en hurtig - men ikke nødvendigvis optimal - udbedring af en opstået programfejl. Det forekommer hyppigt, at programleverandører søger at afhjælpe mangler ved leveret programmel ved at stille hotfixes til rådighed for kunderne på Internet.

Hukommelse:

Ofte anvendt betegnelse for IT-medium, der er beregnet til at lagre data. Et bedre ord er lager.

HTML:

HyperText Markup Language. Standard for opmarkering af hypertekst-dokumenter på World Wide Web. Standarden, der vedligeholdes af WWW Consortium, foreskriver bl.a. hvorledes font-størrelser, indholdsfortegnelser og linjeskift mv. i disse dokumenter skal fremtræde.

HTTP:

HyperText Transfer Protokol. Standard for udveksling af hypertekst-dokumenter på Internet. De fleste hjemmesider på World Wide Web kan nås ved hjælp af http-kommunikationsprotokollen, der derfor også er angivet som indledning til adressen, f.eks. "http://www.fsk.dk".

Hypertekst:

Tekst struktureret efter kriterier, der ikke nødvendigvis læses lineært. På grundlag af et antal koder, der er lagt ind i teksten på forhånd efter redaktionelle overvejelser kan brugeren springe rundt i teksten som han vil (alt efter, hvad koderne tillader). Hypertekst-applikationer har tidligst været anvendt som grundlag for digitale ordbøger og leksika: Når brugeren befinder sig i et ordbogsopslag på en digital ordbog og ser en henvisning til et andet ord, "klikker" han med sin mus på dette ord, hvorefter den bagved liggende kode bringer ham hen til det sted i ordbogen, hvor det er forklaret.

Hypertekst-link:

se link.

Hæftelse:

Juridisk begreb, der beskriver den måde, hvorpå en pligt kommer til at påhvile den forpligtede, dvs. antage en form, der gør pligten gennemtvingelig over for den pågældende. Hovedreglen er, at man hæfter for sine egne handlinger, hvad enten disse handlinger udmønter sig i løfter (hvorved man selv skaber den retsregel, der giver hjemmel for pligten) eller i skadegørende handlinger (hvorved pligten udspringer af et erstatningsretligt regelsæt, som man ikke selv har skabt). Man kan enten hæfte middelbart, således at hæftelsen først udløses via et middel (f.eks. et særskilt løfte, som afgives efterfølgende, som ved fuldmagt) eller umiddelbart, således at hæftelsen straks indtræder, når en situation indtræffer (f.eks. at selvskyldnerkautionisten ikke betaler).

Højniveausprog:

Programmeringssprog, som må oversættes til objektkode, før det kan eksekveres af computeren.

I

IANA:

Internet Assigned Numbers Authority. Privat, international organisation, der har ansvar for uddeling af IP-adresser på Internet. IANA blev oprindelig etableret som en privat selvejende institution af en enkeltperson ved University of Southern California, nu afdøde Jon Postel, men indgår i dag som en del af ICANN. Det daglige arbejde med uddeling af IP-adresser er delegeret til RIPE NCC, med basis i Amsterdam og ansvar for Europa, InterNIC med basis i Washington D.C. og ansvar for Amerika og APNIC med basis i Tokyo og ansvar for Asien og stillehavsområdet.

IBF:

Internet-brancheforeningen. Dansk sammenslutning af Internet-leverandører, som indtil etableringen af DIFO primært varetog interessen for de Internet-leverandører, der uden at være medlemmer af FIL ønskede ret til at oprette domænenavne under .dk-domænet. Se også FIL.

ICANN:

The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers, se .icann.org. Amerikansk baseret organisation, der styrer fordelingen af toplevel-domænenavne på Internet. icann's arbejde er nærmere beskrevet i den internationale vedtagelse, der er nedfældet i dokumenterne RFC 1591 og IPC1.

ICC:

International Chamber of Commerce. Det Internationale Handelskammer, med hjemsted i Paris.

ICP:

ICANN Policy Document. Dokument udstedt, af ICANN med angivelse af, hvilken politik man agter at følge på et bestemt område - f.eks. tildeling af landedomæner for omstridte territorier.

ICT:

Information and Communications Technologies, tidligere benyttet betegnelse, der forudsætter en sondring mellem informations-teknologi (dvs. teknologi til informationsbehandling) og teknologier til overførelse af kommunikation (f.eks. ved hjælp af Internet).

IDA:

Interchange of Data between Administrations. Ofte anvendt EU-betegnelse for digitale systemer, der sikrer udveksling af data mellem offentlige myndigheder. Electronic Data Interchange between Administrations. Kan for så vidt ses som forvaltningens pendant til handelslivets EDI.

ID-MOU:

Se MOU.

IEEE:

Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc. Faglig forening for elektroingeniører, hjemmehørende i USA.

IETF:

Internet Engineering Task Force. Det organ i Internet Society/ICANN, der fastlægger standarder for Internet.

IFIP:

International Federation for Information Processing.

IIC:

International Review of Industrial Property and Copyright Law. Internationalt orienteret immaterialretligt tidsskrift, udgivet af Max Planck Instituttet i München for international patent-, ophavs- og konkurrenceret.

Indlæsningsenhed:

Systemkomponent konstrueret til datafangst.

Information:

I kommunikationsteoretisk betydning betegnelse for det samlede valg af tegn, som en kommunikerende enhed foretager i overensstemmelse med reglerne i et givet sprog med henblik på at påvirke en anden enhed, når denne ved at knytte fysisk forbindelse med det anvendte medium genskaber de trufne valg og dermed får mulighed for at erkende informationsindholdet. En sådan kommunikationsproces resulterer dermed i en overførelse af information, dvs. at informationen genskabes hos modtageren. Se også data.

Informationssamfund:

Politisk talemåde, der refererer til det forhold, at nutidens samfund beror på information i så vid udstrækning, at rammerne for informationsanvendelsen og opmærksomheden på konsekvenserne heraf, er bragt højt op på den politiske dagsorden. Ethvert samfund er imidlertid et "informationssamfund", eftersom samfundslivet altid vil udspille sig mellem individer, der nødvendigvis må kommunikere med hinanden og dermed overføre information.

"Informationssamfundets tjenester":

EU-retlig betegnelse for tjenester, som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning, f.eks. ved aftaleindgåelse og -opfyldelse via Internet. Betegnelsen anvendes bl.a. i visse EU-direktiver om standardisering, adgangskontrol (98/84) og elektronisk handel.

INFOSOC-direktivet:

Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet.

Infrastruktur:

Indre opbygning. Ofte anvendt betegnelse for en overordnet systemopbygning, der indbefatter komponenter og forbindelser, der hver for sig udgør omfattende og komplicerede enkeltstående systemer. Begrebet anvendes ofte om den informationsstruktur, der er opbygget i samfundet (man taler i USA om the National Information Infrastructure, eller NII) eller i hele verden (the Global Information Infrastructure, eller GII). Med tanke på de systemer, der understøtter kryptering og digital signatur ved brug af troværdige tredjeparter tales undertiden om offentlig nøgle-infrastruktur (PKI, Public Key Infrastructure).

INSTA:

Det INternordiske STAndardiseringssamarbejde.

Integreret information:

Information, som for de fleste praktiske formål må anses for uløseligt forbundet med sit medium. F.eks. skruelågets meddelelse til brugeren - i kraft af sin formgivning - om, hvordan flasken åbnes.

Integritet:

Den egenskab ved en datamængde, at denne ikke er ændret, uden at dette uden videre kan opdages.

Intel:

Amerikansk virksomhed, der har udviklet og produceret hovedparten af de halvlederprocessorer, der er indbygget i PC'er baseret på styresystemerne DOS, Windows og OS/2. Intel har i disse udviklingsprojekter arbejdet tæt sammen med først IBM og senere Microsoft. Blandt de mere kendte produkter fra Intel er Pentium-processoren, der i dag er standard-udrustning på mange nye PC'er (eller kloner heraf). Tidligere Intel-produkter (f.eks. 80486-processoren) har båret tal-navne. Denne navngivningspraksis er nu forladt, primært fordi de har været mindre velegnede som varemærker.

Intelligens:

Kvalitativ betegnelse for kompleksiteten af en given databehandling. En IT-terminal anses som "intelligent", hvis den rummer muligheden for selv at udføre en mængde databehandling. Den tanke, der ligger bag sprogbrugen, går ud på, at systemet i disse tilfælde optræder med noget, der ligner menneskelig tankekraft. Således betegner man undertiden et program som "intelligent", hvis det simulerer menneskelig ekspertise eller intuition. Se også kunstig intelligens.

Intelligent agent:

Program, der er konstrueret til på brugerens vegne at betjene et andet program. Et eksempel herpå er søgerobotter på Internet.

Interaktiv:

Vekselvirkende. Man taler navnlig om interaktion for at beskrive samspillet mellem flere kommunikerende systemer. Et interaktivt IT-baseret undervisningssystem kendetegnes ved at udføre sine funktioner i konsekvens af en række valg, som brugeren træffer, i modsætning til f.eks. et undervisningssystem, der er baseret på en bog eller et kassettebånd.

Interface:

Se grænseflade.

Internet:

En global samling af datanet, der er i stand til at udveksle data ved hjælp af visse fælles standarder. Dermed kan enhver bruger, der er koblet op på et sådant net, sættes i stand til at kommunikere enhver type af digital information med enhver anden bruger på nettet. Såvel de standarder, som der kommunikeres efter, og hvoraf TCP/IP-standarden er den vigtigste, som de principper, der anvendes for identifikation af de tilsluttede computere, fastlægges af privat baserede, men demokratisk virkende internationale forsamlinger med forankring i icann og Internet Society. Internet Society har officielt defineret Internet som "the global information system that (i) is logically linked together by a globally unique address space based on the Internet Protocol (IP) or its subsequent extensions/follow-ons; (ii) is able to support communication using the Transmission Protocol/Internet Protocol (TCP/IP) suite or its subsequent extensions/follow-ons, and/or other IP-compatible protocols; and (iii) provides, uses og makes accessible, either publicly or privately, high level services layered on the communications and related infrastructure described herein."

Internet Society:

Forkortet ISOC. Privat forening, der fra et tidligt tidspunkt i Internet-udviklingen har haft ansvaret for vedligeholdelse af de standarder, der definerer kommunikation på Internet samt uddeling af IP-numre. Sidstnævnte funktion ligger i dag hos IANA, der fungerer i samspil med ICANN.

InterNIC:

Internet Network Information Center. Amerikansk organisation, der efter bemyndigelse fra Internet Society har ansvar for tildeling af IP-adresser i Amerika.

Interoperabilitet:

Den funktionelle sammenkobling og interaktion mellem forskellige komponenter i et IT-system, der gør det muligt for disse dele at arbejde sammen. Interoperabilitet opnås gennem fælles tekniske grænseflader, der ofte er genstand for standarder.

Intranet:

Lokalt datanet som baserer sig på Internet-teknologi og Internet-standarder (herunder TCP/IP-protokolstandarden), men som ikke er til rådighed for omverdenen. For brugeren ligner virksomhedens Intranet således det velkendte verdensomspændende Internet. Fordelen ved at opbygge et lokalt datanet som et Intranet ligger først og fremmest i muligheden for at udnytte de gældende standarder, der ikke er knyttet til en bestemt type udstyr.

IP-nummer:

Det unikke nummer, som Internet-protokollerne anvender til at identificere computere, der befinder sig på nettet. I praksis er IP-nummeret afløst af det mnemotekniske domænenavn, f.eks. "cybercity.dk", der med angivelse af mindst to ord, adskilt af punktum, signalerer, hvilken virksomhed hhv. top-leveldomæne IP-nummeret er tildelt.

IPv4:

Internet Protocol, version 4. Den standard, der i dag benyttes for tildeling af IP-adresser på Internet. Standarden giver plads for 4,3 milliarder IP-adresser, men i praksis er en stor del af dette råderum ubenyttet. Næste version af protokollen kaldes IPv6 og er baseret på en adresselængde på 128 bits, der giver plads for et astronomisk antal IP-adresser.

IPv6:

se IPv4.

IRC:

Internet Relayed Chat. Internet-tjeneste, der muliggør bilateral udveksling af beskeder i på forhånd udpegede grupper.

Iridium:

Et af de første systemer til mobiltelefoni, udbudt af et privat konsortium - Iridium-konsortiet - og som baseres på, at man fra en mobiltelefon kobler sig op til en lavtgående satellit tilknyttet Iridium-nettet. Der har endnu ikke vist sig et økonomisk bæredygtigt marked for sådanne globale tjenester.

ISDN:

Integrated Services Digital Network. Betegnelse for datanet til offentlig telekommunikation i Europa, som formidler en flerhed af tjenester (f.eks. tale, tekst og billede) ved hjælp af en enkelt - eller et begrænset antal - tilslutning(er) direkte til den enkelte forbruger. Den universelle tilslutning er mulig, fordi nettet opbygges som en overbygning på eksisterende digitale telefoncentraler. Hvor det almindelige telefonnet alene har kunnet overføre 9600 baud (op til 57.600 bit i sekundet), kan man med ISDN overføre op til 128.000 bit i sekundet (svarende til to kanaler af 64.000 bit pr. sekund).

ISO:

International Standardization Organization - verdensomspændende standardiseringsorganisation.

ISP:

Internet Service Provider. Virksomhed, der sælger adgang til Internet. I Danmark organiseres sådanne virksomheder i foreningerne FIL og IBF.

IT:

Informationsteknologi - betegnelse for teknologier til behandling af information som f.eks. digitale data, tekst, grafik, billeder og lyd ved hjælp af elektroniske teknikker.

ITSEC:

Information Technology Security Evaluation Criteria. EU-støttet metode til certificering af produkter ud fra IT-sikkerhedsmæssige kriterier.

IT-sikkerhed:

Læren om sikkerheden ved IT-installationer mod tekniske fejl eller angreb, der kan medføre, at data tabes, ødelægges, kompromitteres eller ikke er tilgængelige.

IT-system:

Betegnelse for system, der er opbygget på grundlag af en elektronisk processor, og hvis funktion det er at behandle data af en given karakter.

ITU:

International Telecommunications Union. International organisation, der beskæftiger sig med regulering og standardisering på telekommunikationsområdet.

J

Java:

Programmeringssprog, der er udviklet af IT-producenten Sun Microsystems, USA, og specielt med sigte på programapplikationer, der skal afvikles over Internet (først og fremmest www). Sproget kendetegnes først og fremmest ved at kunne afvikles uafhængigt af maskinmiljø. Derudover indeholder det en række faciliteter, der hjælper programmøren, f.eks. ved automatisk at rydde op i "glemte" programkoder mv.

Java applet:

Program udviklet i Java, som er beregnet til afvikling i tilknytning til tekstuel information, f.eks. som animation på en hjemmeside.

JPO:

Japan Patent Office.

Just in time-produktion:

Talrige kommunikationsprocesser resulterer i et spild pga. omkostninger til lagerføring samt fejlskøn over behovet for at producere og indkøbe givne mængder etc. Ved at styre den information, der øver indflydelse på disse spildfaktorer - hvilket typisk sker ved hjælp af IT - kan man målrette produktion og produktionsopfølgning med heraf følgende effektivisering. Man producerer "lige nøjagtigt til tiden" - just in time. Ved just in time-produktion ankommer råvaren, når den skal anvendes, og færdigvaren er (først) færdig, når den skal leveres.

K

K18:

Statens standardkontrakt for standardiserede edb-systemer.

K33:

Statens standardkontrakt for edb-totalleverancer (samtidig anskaffelse af maskinel, special- og standardudviklet programmel).

KB:

Kilobyte(s) = 1.000 bytes. Måleenhed for lagerkapacitet, se <>.

Karakter:

Fordansket udtryk, der modsvarer det engelske "character", dvs. et tegn.

Key escrow, nøgledeponering:

Tilstand, der giver mulighed for, at myndigheder, der er beføjet hertil, under visse betingelser kan dekryptere krypteret information ved brug af information (f.eks. deponerede nøgler), som befinder sig hos en eller flere troværdige tredjeparter. Se også krypteringspolitik.

Key management:

Se nøgleadministration.

Keyboard:

Se tastatur.

Kildetekst:

eller programkode. De enkelte programinstruktioner skrevet i et givet programmeringssprog, der, når de kompileres (oversættes) til objektkode, sætter en computer i stand til at udføre dem.

Kildetekstdeponering:

Den deponering af kildetekst hos en troværdig tredjepart (se TTP), som parterne i en aftale om softwarelicens foretager med henblik på udlevering af det deponerede til brugeren (licenstageren) med henblik på dennes egen afhjælpning af fejl mv., såfremt leverandøren (licensgiveren) ikke lever op til sine forpligtelser i henhold til aftaleforholdet.

Klartekst:

Forståelig tekst, dvs. data, hvis informationsindhold er umiddelbart tilgængelig.

Klient:

Betegnelse for computer eller slutbrugerapplikation, der får en databehandlingsopgave udført af en anden computer, kaldet serveren. Betegnelsen er for alvor blevet indarbejdet efter den almindelige udbredelse af client/server-teknologi, der er en af følgerne af Internets udbredelse, f.eks. i www-sammenhæng, hvor www-brugerens udstyr optræder som klient og www-leverandørens som server. Den tekniske rollefordeling mellem klient og server har bl.a. betydning for, hvorledes ophavsretligt beskyttet programmel må anvendes og for retten til at behandle personoplysninger.

Klokke:

Også kaldet "taktgiver". Den komponent, der med en fast frekvens afsender de elektriske udladninger, der igangsætter beregningerne i en computer. Taktgiverens frekvens bestemmer centralprocessorens hastighed og angives nu om dage i megahertz, f.eks. 8, 10, 16 eller 32 MHz.

Klon:

Tidligere anvendt betegnelse for en computer eller en IT-komponent, der i henseende til kompatibilitet eller brugergrænseflade tilstræber at ligne et allerede eksisterende fabrikat. I årene efter at IBM i 1982 satte sin PC på markedet, producerede en række konkurrerende producenter PC'er med tilsvarende grænseflader til styresystemet DOS. Udtrykket havde et noget odiøst skær over sig, da de fleste af disse maskiner var produceret i fjernøsten til lave priser og ofte under en ringere grad af kvalitetssikring end man ofte finder i Europa og USA.

Kode:

se programkode (kildetekst), kryptering og password.

Kommunikation:

Betegnelse for en proces, hvorved information overføres fra en part eller et system til en anden part eller et andet system.

Kommunikationsproces:

Se kommunikativ.

Kommunikativ:

En proces betegnes som kommunikativ, når dens indhold eller forløb beror på kommunikation. En kommunikativ proces er med andre ord en kommunikationsproces.

Kompatibilitet:

Betegnelse for den fælles anvendelse af regler og medier, der må overholdes af afsenderen og modtageren i en kommunikationsproces, og som gør det muligt for disse parter at gennemføre denne proces og dermed genskabe information.

Kompilering:

Oversættelse. Teknisk betegnelse for den procedure, hvorved et program i kildetekstversion forandres til en objektkodeversion, der som sådan kan forstås af systemets processor. Se også dekompilering.

Komponent:

Se system.

Kompression:

Se komprimering.

Komprimering:

Teknik, der reducerer det antal bits, der er nødvendigt til at lagre eller transmittere digital information. Komprimering af data anvendes ofte for at reducere omkostningerne til transmission. De programmer, der anvendes ved komprimering af audio- og videosignaler, kan ofte tilpasses, så der opstår forskellige grader af kvalitet ved dekomprimering. Et hyppigt anvendt område for datakomprimering er anvendelsen af de såkaldte MP3-filer, der anvendes ved komprimering af musikværker. Denne komprimering kendetegnes i øvrigt ved at være "lossy", idet den resulterer i et vist kvalitetstab af den komprimerede information. Lossy komprimering anvendes på områder, hvor man kan leve med et sådant kvalitetstab, således som dette eksempelvis er tilfældet ved udveksling af fotografiske billeder og lyd via Internet.

Konfidentialitet:

se fortrolighed.

Konsol:

Dataskærm der benyttes til kommunikation med en computers styresystem. Anvendes primært om arbejdspladser, hvorfra en driftsoperatør overvåger en mainframe-computers afvikling.

Kontrolspor:

Revisionsteknisk betegnelse for de kontroller, der har været i anvendelse, for at sikre pålideligheden af et system, herunder navnlig et regnskabssystem. Kontrolsporet består navnlig af informationer i et bilags- eller dokumentationsmateriale, der dokumenterer, at registreringer er foretaget korrekt. Kontrolsporet gør det altså muligt at "spore" den enkelte registrering, f.eks. den udgift til indkøb af en maskine der efterfølgende kommer til udtryk i årsregnskabet. Oplysningerne i et kontrolspor kan enten være forklarende eller dokumenterende tekst eller kan udgøre dokumentation for, at nødvendige kontrolhandlinger mv. er udført (hvilket i givet fald kan komme til udtryk i et transaktionsspor.)

Konvergens:

Grænsenedbrydning. Anvendes i IT-sammenhæng om den sammensmeltning, som den digitale teknologi har medført mellem telekommunikation, informationsbehandling (edb) og audio-visuelle tjenesteydelser. Begrebet kan dog også anvendes om den grænseoverskridning, der har fundet sted i relation til andre informationsområder, f.eks. forlags- og udgivelsesvirksomhed. For IT-retten og IT-politikken har konvergensproblemet nødvendiggjort en stillingtagen til, om de retlige begrænsninger, der traditionelt har dannet sig i relation til et medium, også skal gælde i relation til et andet, når begge medier anvendes til spredning af samme typer information.

Konvertering:

Forvandling i overensstemmelse med på forhånd givne kriterier. Man taler f.eks. om, at et dokuments grafiske billede "konverteres" til bits, når dokumentet scannes, se scanning.

Kopibeskyttelse:

Funktionalitet, der indbygges i et informationsprodukt (f.eks. en programpakke) med det formål at umuliggøre (ofte kaldet "copy protection") eller dog vanskeliggøre (ofte kaldet "copy discouragement") kopiering. Eksempler herpå er brug af dongles eller indbygning af funktioner, hvorved det pågældende produkt - enkeltstående eller løbende - afkræver brugeren et password, som skal erhverves ved en fremgangsmåde, der sikrer, at den pågældende har den fornødne brugsret.

Kryptering:

eller kryptografering. Den proces, hvorved en mængde information, der er sammensat ved brug af et alment tilgængeligt sprog, transformeres til en mængde data, der ikke er alment tilgængelig. Transformationen sker ved hjælp af en algoritme, der styres af et indgangssignal, en såkaldt nøgle. Modtageren af den krypterede meddelelse kan herefter ved at gøre brug af nøglen fremkalde den oprindelige informationsmængde. Se også Public Key Krypteringssystem og CA.

Krypteringspolitik:

Politik med hensyn til tilladeligheden af kryptering. På den ene side står hensynet til de parter, der ønsker at beskytte fortroligheden af deres data med kryptering; på den anden side hensynet til de efterforskende myndigheder, der med en udstrakt anvendelse af sådanne teknikker vil miste muligheden for at aflytte telekommunikation. Som et muligt kompromis mellem disse to hensyn har man bl.a. diskuteret muligheden for såkaldt nøgledeponering, hvorved den nøgle, der krypterer data, deponeres et sted, hvor den myndighed, der har ret til at få kendskab til disse data (f.eks. gennem aflytning) kan rekvirere den.

Kryptografi:

Den lære om kodeskrift, der ligger til grund for kryptering. Anvendes bl.a. som grundlag for digital signatur.

Kunstig intelligens:

Upræcist udtryk for det forskningsområde, der tilsigter at anvende IT-systemer til simulering af menneskelige intelligensfunktioner som f.eks. mønstergenkendelse, logiske konklusioner etc.

Kybernetik:

Læren om styring af maskiner og andre automatiserede systemer (herunder IT-systemer). Betegnelsen blev foreslået af systemteoretikeren Norbert Wiener, der anvendte det græske ord "kybernetes", sømand. Når en sømand styrer et skib ved at bevæge roret, agerer han på grundlag af en løbende strøm af informationer om, hvorledes sidste rorbevægelse påvirkede skibets retning. På samme måde påvirker brugeren IT-systemet ved i et fortsættende forløb at give "inputs" på grundlag af systemets seneste "outputs".

L

Lager:

Digitalt lagringsmedium, der er beregnet til at opbevare (modsat f.eks. at transmittere) data. Et lager kan tage sigte på mere eller mindre blivende opbevaring. I den ene ende af skalaen finder man CD-ROM og magnetbånd, hvis data lagres mere permanent. I den anden ende RAM-kredse (se RAM), hvis data mistes, når strømmen afbrydes.

LAN:

Local Area Network, se lokalnet.

Laptop:

Bærbar computer. Navnet er et sprogspil (lap-dog = skødehund) afledt af navnet på den "klassiske" desktop (dvs. skrivebords-) PC.

Laser:

Ordsammenskrivning af forkortelsen for Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation. Betegnelse for såkaldt monokromatisk - eller koherent - lys, dvs. lys, der bevæger sig på en ganske bestemt bølgelængde og altid i fase. Laserteknologi benyttes bl.a. til transmission af data via lyslederkabler.

Licens:

Af engelsk: tilladelse. Anvendes oftest som betegnelse for den tilladelse, en rettighedshaver giver til at udnytte en immateriel rettighed, f.eks. en ophavsret eller et patent. I praktisk IT-sprogbrug indsnævres ordet undertiden til at angå tilladelsen til at anvende et givet program på en given installation.

Link:

Forbindelse. Også kaldet hypertekst-link. I sammenhæng med Internet anvendes ordet hyppigst om den forbindelse, udbyderen af en hjemmeside kan skabe mellem sin egen hjemmeside og andre hjemmesider. For brugeren opleves en link således, at man ved at "klikke" på et bestemt sted - f.eks. en ordkombination eller en bannerannonce - ledes hen til en anden hjemmeside, der indeholder yderligere information herom.

LINUX:

Styresystem, primært til brug i pc-miljøer, der er baseret på principper hentet fra UNIX-styresystemet. LINUX blev i sin tid udviklet af den finske studerende Linus Torvalds i 1991. Via Internet inviterede Torvalds hele verden til at være med i udviklingen af LINUX, og i dag er der tale om et fuldt brugbart styresystem, som bl.a. er indbygget i en række pc-producenters udstyr. Da såvel Torvalds' oprindelige version af systemet som de efterfølgende forbedringer af det er udviklet efter freeware-princippet, er dette system som udgangspunkt gratis at erhverve, ligesom kildeteksten er alment tilgængelig.

Livestreaming:

Også kaldet "simulcasting". Betegnelse for transmission af radio eller tv via Internet samtidigt med, at udsendelsen fremføres i radio eller på tv. Lytterne og seerne kan altså høre og se udsendelsen på nettet, samtidigt med, at den sendes i radioen eller på tv. Adskiller sig fra webcasting, hvor udsendelsen kun udsendes på nettet, men ikke samtidig i radio eller på tv.

Logning:

Registrering af hændelser. I søfarten registrerer skibets log-bog f.eks. informationer om rute og anlægshavne. I IT-sammenhænge føres der mange typer af log, f.eks. med henblik på kontrol af IT-systemets interne processer eller for at kunne genskabe en given situation. Ofte anvendes udtrykket "at logge sig på" om den handling, hvormed operatøren etablerer den forbindelse med systemet, som er nødvendig for hans brug af det. Man kan sondre mellem systemets egen (automatiserede) log og den logbog, der føres af den IT-ansvarlige. Sidstnævnte er navnlig af praktisk betydning under en afleveringsprøve og i brugerens efterfølgende registrering af fejlsituationer mv.

Lokalnet:

Også kaldet LAN (Local Area Network). En flerhed af sammenknyttede databehandlingsenheder (f.eks. computere, terminaler, printere mv.), der befinder sig indenfor samme lokalitet, typisk en virksomhed. Ved opbygningen af et lokalnet anvendes forskellige strukturer (ring- eller busstrukturer).

lra:

Local Registration Authority. Den part i en Public Key Infrastruktur, der har til opgave at kontrollere identiteten af de personer, der opnår certifikater. I praksis kan LRA-funktionen tænkes henlagt til en bankafdeling, et lokalt folkeregister eller et firmas personaleafdeling.

M

M-handel (mobil-handel):

Samlebetegnelse for dispositioner, der indebærer, at bestilling og betaling sker ved hjælp af en mobiltelefon, f.eks. således at brugeren gennem mobiltelefonen taster en pin-kode, som via en betalingsindløser udvirker en betaling til den handlende.

Mainframe:

I en - nu sjældent anvendt - opdeling af computere i "mikro-computere", "mini-computere" og "mainframes", betegnelse for den største.

Makro:

Den sammenfletning af en flerhed af instruktioner, som brugeren af visse applikationer kan sammenskrive, og som giver ham mulighed for at udføre disse instruktioner med ét kald. En makro er dermed et - ofte lille - program, som brugeren skriver for at lette anvendelsen af den applikation, der rummer faciliteten til makro-programmering i sig.

Markør:

Se cursor.

Maskinel:

Se hardware.

Maskinkode:

Se objektkode.

Maskwork:

Se topografi.

Master (eller master-diskette):

Det eksemplar af et digitalt lagringsmedium (f.eks. en diskette med et program eller en CD-ROM med et musikværk) som licensgiveren i en licensaftale overdrager til licenstageren, og som licenstageren herefter anvender som grundlag for eksemplarfremstillinger til slutbrugere eller underlicenstagere.

Matrixprinter:

Skriveenhed, der fæstner ord og grafik til papiret ved hjælp af et skrivehoved bestykket med nåle, der danner de forskellige tegn, når de bevæges frem mod farvebånd og papir.

MB:

Megabyte(s) = 1.000.000 bytes. Måleenhed for lagerkapacitet, se http://physics.nist.gov.

Medium:

Fysisk fænomen, der besidder evnen til at lade data og informationer af en vis type fæstnes på sig. Mængden af medier er uendelig. De medier, der påkalder sig størst interesse på IT-området, er kendetegnet ved at være maskinlæsbare, hvorved menes, at de fæstnede data er repræsenteret digitalt og i denne form uden videre kan transmitteres til en computer.

Mediekompatibel information:

Information, som evner ubesværet at springe til andre medier af samme art, men ikke til medier af en anden type. F.eks. information indlæst på diskette under en almindelig kendt standard.

Megaflops:

Million FLOating Point instructions per Second. Måleenhed, der betegner den hastighed, hvormed en CPU arbejder, med udgangspunkt i dens beregningskapacitet. Se også MIPS.

Megahertz:

Millioner svingninger pr. sekund. Anvendes bl.a. til at karakterisere hastigheden af en processor.

Menu:

Oversigtsskærmbillede i et program, som præsenterer brugeren for et antal muligheder, hvorigennem han kan aktivere programmet eller dele af det.

Meta-tagging:

Opmarkering af tekst på en hjemmeside ved hjælp af søgeord, der ikke er læsbare for hjemmesidebrugeren, men som derimod kan læses af de søgerobotter, der for at understøtte deres søgefunktioner indexerer hjemmesiderne på Internet. Meta-tags indbygges i den HTML-kode, som en hjemmeside skrives i for at kunne læses via World Wide Web-tjenester på Internet.

Microchip:

se halvlederprodukt.

Microsoft:

Amerikansk virksomhed der i 1976 blev stiftet af dens nuværende leder, Bill Gates og Paul Allen (der siden har trukket sig ud). Microsoft er i dag en af verdens førende leverandører af software til PC-baserede IT-systemer. Virksomhedens succes kan dels tilskrives dens evne til at definere de standarder, PC-teknologien har baseret sig på, dels ved evnen til at frembringe brugervenlige - om end ikke altid stabile - og forholdsvis billige systemer. Microsoft er i disse år ved at ændre sin strategi, således at det kan få en tilsvarende stærk betydning i det stigende marked for Internet-anvendelse.

Mikrocomputer:

Se PC.

MIME:

Multi-purpose Internet Mail Extensions. Protokol for formatering af mails, der bl.a. indeholder beskrivelser af, hvordan andre tegnsæt end ASCII repræsenteres i en e-mail, f.eks. fed tekst og kursiv. Se også S/MIME.

Mini:

Også kaldet "minicomputer". Ældre betegnelse for computer, der i størrelse og kapacitet falder mellem den helt lille computer (PC'en) og den helt store (mainframe-computeren).

MIPS:

Million Instructions Per Second. Måleenhed, der betegner den hastighed, hvormed CPU'en kan udføre instruktioner. Se også megaflops.

MIT:

Massachusetts Institute of Technology. Amerikansk universitet, placeret i Boston, Massachusetts.

Mode:

Udtales på engelsk. Betegnelse for en IT-komponents tilstand. Har f.eks. betydning, når man skal beskrive muligheden for at læse eller skrive til den pågældende komponent.

Modem:

Udstyr beregnet til tilslutning af IT-terminaler til telefonnettet. Fungerer ved at modulere det signal, der sendes, til impulser (lydsignaler), der kan transmitteres over nettet, henholdsvis ved at demodulere signaler modtaget i dette format.

Moore's lov:

Den antagelse, at udviklingen af halvlederchips vil forløbe således at kapaciteten fordobles og prisen halveres ca. hvert andet år. Antagelsen, der blev gjort i 1964 af Gordon Moore, der var en af grundlæggerne af processor-virksomheden Intel, har hidtil holdt stik. Moore har siden formuleret en "Moore's anden lov", der siger, at processorernes kapacitet og funktionalitet vil stige, indtil prisen for at udvikle nye processorer bliver så høj, at det ikke lader sig gøre at finansiere den nødvendige udvikling og produktion. Moore antager, at denne grænse for Moore's anden lov vil ligge omkring år 2010.

MoU:

Memorandum of Understanding. Betegnelse for en fælles hensigtserklæring, hvorved de underskrivende parter erklærer at ville løse et vanskeligt problem på frivillighedens grundlag (dvs. gennem selvregulering) efter en nærmere fastsat procedure. Dansk Internet Forum er f.eks. etableret på grundlag af et Internet Danmark Memorandum of Understanding, der fastslår nogle principper for, hvorledes tildeling og administration af Internet-domænenavne under .dk-toplevel-domænet skal finde sted.

MP3:

Standard udviklet af MPEG til lagring af digital lyd i komprimeret form. Selv om lagringen, pga. komprimeringen, er forbundet med et vist kvalitetstab, er standarden blevet meget udbredt som grundlag for transmission af musikværker på Internet. Dette har givet anledning til rettighedsmæssige problemstillinger, når den komprimerede (og transmitterede lyd) har været ophavsretligt beskyttede musikværker, og de fornødne tilladelser ikke har foreligget.

MPEG:

Motion Pictures Expert Group. Betegnelse for det standardiseringsorgan, der bl.a. har udarbejdet MP3-standarden.

Multimedia:

Fælles betegnelse for IT-systemer, der integrerer behandling af tekst, grafik, lyd, billede og video, f.eks. til brug ved undervisning eller underholdning.

Mus:

Betegnelse for indlæsningsenhed på størrelse med en tændstikæske, der flyttes rundt på en plan flade og dermed indlæser data svarende til brugerens bevægelser på denne flade kombineret med enkelte tastetryk. Musens bevægelser på fladen modsvares af de bevægelser, cursoren foretager på skærmen.

N

Nanosekund:

Tidsenhed på 1/1.000.000.000 af et sekund.

Napster:

Internet-virksomhed etableret i Californien i efteråret 1999 på basis af en særlig peer-to-peer-teknologi, hvorefter Internet-brugere henter datafiler hos hinanden baseret på et fælles index, der føres hos Napster. Filerne hentes ved hypertekst-spring fra Napsters hjemmeside til de tilknyttede Internet-brugeres hjemmesider. Teknikken har givet anledning til tvivl om, hvorvidt virksomheden Napster medvirker til at forvolde de retskrænkelser, der indtræder, når de filer, der udveksles på denne vis, indeholder ophavsretligt beskyttede musikværker eller anden information, der ikke kan spredes frit.

Naturligt sprog:

Sprog, hvis syntaks og grammatik er indrettet på menneskets - i grunden ustrukturerede - tænkning, og som derfor præges af flygtige og ofte upræcise regler, sml. formalsprog. Naturlige sprog indgår typisk i en intelligent (i modsætning til mekanisk) kommunikation. Dansk, engelsk, fransk, babysprog og kropssprog er eksempler på naturlige sprog.

NC:

Network Computer. Computer, der fungerer uden indlagte programmer og eksterne lagerenheder, men som i stedet udfører sine funktioner på grundlag af programmer og data, der hentes direkte ind fra et eksisterende datanet, f.eks. Internet. En række amerikanske IT-producenter har understøttet udviklingen af NC'en, bl.a. for at tage kampen op med Microsoft Inc., der p.t. dominerer markedet for PC-programmer.

NCSA:

National Center for Supercomputer Applications. Amerikansk forskningsenhed, der bl.a. udgjorde rammerne for udviklingen af de første systemer til hypertekst-anvendelse på Internet. Se www.

Net:

Se netværk og neuralt netværk.

Netiquette:

Internet-slang for den opfattelse af god skik, der er fremherskende ved Internet-kommunikation. F.eks. anses spamming at være i strid med netiquette.

Netværk:

En oversættelse af det engelsk/amerikanske ord "network" (net), underforstået data-net, som betegner et system, der forbinder en flerhed af computere og ydre enheder (skærmterminaler, printere), og som tillader alle tilkoblede brugere adgang til alle dele af systemet (evt. kombineret med logisk adgangskontrol mv.).

Neuralt net:

Et ekspertsystem der er kendetegnet ved ikke at være udstyret med et eget symbolniveau, idet dets viden består af relationer mellem eksempler, der er indlagret i det. Ud fra visse bestemte aspekter ved en fænomentype, som operatøren på forhånd har angivet, kan det neurale net læse et antal eksempler og på grundlag heraf konkludere noget om, hvilke mønstre eller lovmæssigheder der er gældende for disse eksempler.

Newsgroup:

Se nyhedsgruppe.

NII:

National Information Infrastructure. Betegnelse for det projekt, som det amerikanske præsidentembede fremsatte i 1993 for opbygningen af en national informationsinfrastruktur. I sin oprindelige udformning skulle projektet understøtte opbygningen af såkaldte "electronic superhighways", men siden er en række andre emner, herunder ophavsretten og krypteringspolitikken, kommet på dagsordenen.

NIST:

National Institute of Standards and Technology. Amerikansk standardiseringsorgan. Har bl.a. publiceret den udbredte krypteringsstandard DES.

NMT:

Nordisk Mobil Telefon. System til mobiltelefoni, der er udviklet med henblik på de nordiske lande, og som baseres på datatransmission i analog form. Systemet baseres enten på 450 eller på 900 Megahertz frekvenser. Det er mindre egnet til overførelse af digitale data, men har til gengæld haft en bedre dækningsgrad end GSM-systemerne havde de første år.

Ny økonomi:

Ofte anvendt betegnelse for de samfundsøkonomiske egenskaber, der gennem de seneste år har kendetegnet en række økonomier i den vestlige verden. I takt med en øget produktion af informationsrelaterede og -afhængige varer og tjenester har man - i strid med tidligere gældende økonomisk teori - på en gang oplevet høj vækst, lav ledighed, lav inflation, øget globalisering, iværksætterlyst og en (til tider) blomstrende aktiekultur.

Nyhedsgruppe:

Betegnelse for en teknisk og organisatorisk ramme for diskussioner på Internet. Den bruger, der ønsker at deltage i en diskussion via en nyhedsgruppe, tilmelder sig denne. Herefter kan brugeren fremsende sine kommentarer mv. til nyhedsgruppen, hvorefter disse kommentarer automatisk eller efter forudgående redaktion formidles til hele gruppen.

Nøgle:

Se kryptering.

Nøgleadministration:

Den proces, hvorved nøgler frembringes, lagres, overføres, suspenderes eller tilbagekaldes med henblik på at opnå bestemte sikkerhedsmæssige funktioner.

Nøglecenter:

Efter gængs terminologi, den instans, der i et system til asymmetrisk kryptering står for udstedelse af nøgler eller som udleverer det udstyr mv., der er nødvendigt for at generere nøgler og (typisk også) værktøjer til uddragelse af hash-værdier. Efter at loven om elektroniske signaturer imidlertid har valgt at definere begrebet som svarende til CA, er der opstået en vis uklarhed om dets indhold.

Nøgledeponering:

se krypteringspolitik.

O

Objektkode:

- også kaldet maskinkode. Den version af et program, der er beregnet til umiddelbar afvikling i en computer. Objektkode kan enten foreligge i assembler-kode eller som en oversættelse af kildetekst.

Objektorienteret programmering:

Programmeringsmetode, der bygger på et princip om, at data og tilhørende procedurer indkapsles i forskellige objekter, der under programeksekveringen behandles som et hele. I et programmeringssprog, der bygger på objektorienteret programmering, består en væsentlig del af udviklingsopgaven i at definere de pågældende objekter.

OEM:

Original Equipment Manufacturer, betegnelse for en IT-leverandør, som markedsfører en ydelse under eget navn, som består af en forædlet eller videreudviklet ydelse fra et tidligere salgsled (f.eks. en brancheløsning bestående af standard-PC'er suppleret med særligt udviklet programmel). I en OEM-leverance har den oprindelige producent intet image overfor slutbrugeren. Til forskel herfra bevarer en VAR-leverandør sit navn og image overfor slutbrugeren.

OJ EPO:

Official Journal of the European Patent Office.

ONA:

Se ONP.

ONP:

Open Network Provision (dvs. at stille åbne net til rådighed). Betegnelse for en række EU-standarder, der benyttes inden for telekommunikation i forbindelse med tilslutning til og brug af vans-ydelser. ONP er den europæiske pendant til den amerikanske Open Network Architecture (ONA). Det retlige grundlag for ONP-standarderne findes i en række rådsdirektiver, der også definerer begrebet.

Open source (eller open source-software):

Åben kildetekst. Betegnelse for programmer, der udbydes således at kildetekst følger (gratis) med, hvorved brugeren selv kan foretage rettelser og - alt efter de licensmæssige begrænsninger - forbedringer. Et væsentligt eksempel herpå er Linux-styresystemet. Open source-princippet er altså ikke synonymt med freeware. Et open source program kan med andre ord sagtens overdrages under licensmæssige begrænsninger. Gennem de seneste år er der opstået en særlig open source-kultur, der bl.a. har søgt at definere nogle spilleregler for, hvorledes disse licensmæssige grænser skal lægges, se nærmere <.opensource.org>>.

Operativsystem:

Se styresystem.

Operatør:

Se bruger.

Opmarkering:

Den kodning af en tekst, der sker med henblik på efterfølgende anvendelse i et hypertekst-system. Opmarkeringen kan enten fremtræde i en form, der er læsbar for brugeren (som f.eks. når man på en hjemmeside kan se, hvilke ord der kan "klikkes" på) eller skjult for brugeren, f.eks. i form af såkaldt meta-tagging.

Opt in:

"Vælg til". Nutidigt udtryk for lovregel, hvorefter den juridiske regulering beror på, at et retssubjekt selv har truffet et valg om at være omfattet af denne regulering. Det har f.eks. været drøftet, om det offentlige som udgangspunkt (og dermed: medmindre andet var bestemt - se opt out) burde være underlagt en pligt til at kunne afgive og modtage forpligtende meddelelser digitalt. En sådan generel regel er ikke indført, og myndighedernes ret og pligt til at kommunikere på denne vis er derfor baseret på beslutninger og lovgivning herom i enkelttilfælde, altså efter et princip om opt in. Et andet eksempel er mfl. § 6a, stk. 1, hvorefter retten til at rette uanmodet henvendelse til kunder ved hjælp af e-post og automatiske opkaldssystemer er betinget af, at modtageren forudgående har anmodet herom.

Opt out:

"Vælg fra". Nutidigt udtryk for en lovregel, hvorefter den juridiske regulering beror på, at et retssubjekt har truffet et fravalg om ikke at være underkastet en særlig pligt mv., se også opt in. Et eksempel herpå er reglen i mfl. § 6a, stk. 2, hvorefter retten til at rette uanmodet henvendelse til enkeltpersoner ved brug af anden telekommunikation end e-post mv. ophører, hvis modtageren har frabedt sig dette.

Optisk læser:

Indlæsningsenhed, der registrerer data i form af lyspåvirkninger, f.eks. en stregkodelæser.

OS/2:

Styresystem til PC-baserede IT-systemer udviklet af IBM i 1987. Trods høj stabilitet og ydeevne fik OS/2 ikke den succes på desktop- og hjemme-pc-området, som IBM havde håbet på. Den sidste udgave af styresystemet, version 4.0, kom i 1996. I nogle år derefter har IBM vedligeholdt systemet med gratis opgraderinger via Internet. Der planlægges support for systemet mindst frem til 2006.

OSI:

Open Systems Interconnection. Standard vedtaget af ISO for udformning af den datakommunikation, der skal forløbe, når to systemer sammenkobles. Standarden definerer 7 lag og betegnes oftest som OSI-referencemodellen eller blot OSI. OSI-referencemodellen er oprindeligt udviklet af ISO men siden varetaget i samarbejde med CCITT. OSI-referencemodellen specificerer de kommunikative processer mellem forskellige IT-systemer i forskellige lag: anvendelseslaget, præsentationslaget, sessionslaget, transportlaget, netværkslaget, dataoverførelseslaget og det fysiske lag. Modellen anvendes som grundlag for udvikling af standarder inden for de forskellige lag, f.eks. til brug for elektronisk post, EDI mv.

Outsourcing:

Den disposition, hvorved en virksomhed vælger at lade en del af sine arbejdsopgaver - typisk sådanne, der ikke kendetegner virksomhedens produktion - udføre af en tredjepart, f.eks. gennem FM. I nærværende sammenhæng fokuseres primært på outsourcing af IT-funktioner. Der er imidlertid ingen grænser for hvilke virksomhedsopgaver, der kan outsources. Andre eksempler er rengøring, kantinedrift, bogholderi mv.

Oversættelse:

Se kompilering.

Oversætterprogram:

Eller oversætter, compiler. Program, der automatisk oversætter (kompilerer) en kildetekst til objektkode.

P

P3P:

Platform for Privacy Preferences. Standard under udvikling i World Wide Web Consortium. Idéen er at lade web-brugerens browser gennemføre en dialog med serveren bag en hjemmeside som resulterer i en slags "aftale" om, hvilke personoplysninger der behandles på siden.

PABC:

Forkortelse for Privat Automatisk Bi-Central, dvs. omstillingsbord. En moderne PABC er baseret på digital repræsentation af data og anvendes til at forbinde telefoner/modems med det offentlige telefonnet. I digitale PABC-anlæg varetages herudover faciliteter som f.eks. automatisk notering, omstilling ved optaget etc., ligesom sådanne anlæg kan give adgang til digitale transmissioner, f.eks. elektronisk post og anden datakommunikation.

PABX:

Private Automatic Branch Exchange, engelsk betegnelse for PABC (omstillingsbord).

Password:

Også kaldet pasord. Kodeord, f.eks. bestående af et ord eller en tal/bogstav-kombination), som en bruger skal afgive for at få adgang til information. Et password kan f.eks. udløse brugen af en hemmelig nøgle (se Public Key Kryptering), eller det kan blot udgøre det signal, der skal afgives for at få adgang til et IT-system. Dankortets PIN-kode udgør et eksempel på et password.

Patching:

Teknik til fejlrettelse i programmel, hvorved der rettes i selve den binære kode. I det omfang, der er mulighed for fejlrettelse på denne måde, behøver man ikke - som ellers - at have adgang til kildeteksten for det pågældende program. Patching er dog vanskelig at gennemføre og anvendes primært ved brugerens egen fejlretning i styresystemer.

Pay-per-view:

TV-system, der kun tillader seere adgang til visse programmer, hvis de har betalt.

Payware:

Almindelig betegnelse for programmel, som rettighedshaveren stiller betalingskrav til. Hovedparten af den kommercielle software, der udbydes på markedet, har karakter af payware. Dog distribueres programrettelse og visse tidlige versioner (se beta-version) undertiden som freeware.

PBS:

Pengeinstitutternes Betalings-service A/S. Dansk servicebureau oprettet af danske pengeinstitutter med henblik på håndtering af automatiske betalingsordninger for pengeinstitutkunder.

PC:

"Personal Computer" (personlig computer). Et lille og typisk billigt IT-system beregnet til vidt forskellige applikationer, herunder tekstbehandling, beregning, telekommunikation etc.

PC-card:

Se PCMCIA.

PCMCIA:

Også kaldet PC-kort eller PC-Card. Personal Computer Memory Card International Association. Uafhængigt professionelt standardiseringsorgan, der fastlægger standarder for kort-baserede komponenter til en PC. Standarderne omfatter såvel størrelser som funktionalitet af disse komponenter. Et kort, der opfylder disse specifikationer, betegnes almindeligvis som "PC-Card".

PDA:

Personal Digital Assistant. Bærbar IT-baseret udstyr, der kombinerer et bredt spektrum af databehandlingsfunktioner, som f.eks. dag- og adressebog, tekstbehandling og beregning. PDA'er må med tiden forventes at blive koblet op til radio- eller kabelbaserede datanet. Hidtil har deres anvendelse dog været hæmmet af den manglende integration med telefoni samt af de begrænsninger, den lille skærm og det beskedne tastatur sætter.

PDP:

Parallel Distributed Processing, dvs. parallel databehandling. Anvendes i et neuralt net (s.d.).

Peer-to-peer:

Teknik til fælles brug af datafiler via web-servere. For tiden (2001) kendes to teknikker hertil, se Napster og Gnutella.

PGP:

Pretty Good Privacy. Varemærke for public key krypteringsprogram, der nyder stor udbredelse for Internet, fordi det i sin tid blev udsendt som public domain af dets skaber, amerikaneren Phil Zimmermann, som siden etablerede en virksomhed, der skulle markedsføre PGP på kommercielt grundlag.

PICS:

Platform for Internet Content Selection, se http://www.w3.org/PICS). Standard udviklet af The World Wide Web Consortium blandt andet med EU-støtte med henblik på at understøtte muligheden for at filtrere uønsket information fra, når der surfes på Internet ved hjælp af en web-browser. Sigtet skulle altså være at give forældre mulighed for at filtrere, hvilke hjemmesider deres børn må få adgang til på nettet. Standarden udbygges løbende med en lang række "rating services" tilpasset forskellige løsninger

PIN-kode:

Forkortelse for "Personlig Identifikations Nummer"-kode; det password, der identificerer brugeren af et betalingskort i forbindelse med anvendelsen af dette kort. Benyttes undertiden også som betegnelse for enhver form for password.

Pixel:

Sammenskrivning af Picture Element. Betegnelse for de lyspunkter, der tilsammen danner bogstaver og grafik på et skærmbillede. En PC-farveskærm, der følger VGA-standarden, har en opløsning på 640 x 480 pixels.

PKI:

se Infrastruktur.

Platform:

Betegnelse for det udstyr, der afvikler en bestemt applikation, f.eks. PC-platform. Fra gammel tid har edb-programmer kun kunne afvikles på bestemte typer af platforme, ofte defineret helt præcist til bestemte typer af maskiner og styresystemer. Med den teknologiske udvikling er et betydeligt antal applikationer imidlertid blevet platformsuafhængige, bl.a. de, der afvikles via Internet samt det hertil udviklede programmeringssprog Java.

Point and click-aftale:

Aftale, der indgås uden parternes samtidige tilstedeværelse, ved at den ene part - typisk en forbruger - manifesterer sin vilje til at være bundet ved et sæt aftalevilkår ved at klikke for foden af den tekst, der angiver aftalevilkårene på en hjemmeside. I modsætning til click wrap-aftalen er der altså tale om, at medkontrahenten er blevet præsenteret for det fulde sæt af vilkår, før aftaleforpligtelsen påstås opstået. Se også shrink wrap-aftale.

Port:

Almindelig betegnelse for de ind- og udgange, hvorpå man monterer kabler og andre enheder til en computer, eller i øvrigt opnår kommunikativ kontakt med computeren.

Portal:

Internet-site, der leder brugeren over på et antal andre sites, der formodes at efterkomme brugerens behov for informationssøgning inden for bestemte, typiske livsområder (f.eks. indkøb, underholdning, trafikoplysninger etc.). Der findes såvel internationale (amerikansk baserede) portaler (f.eks. Yahoo.com) som nationale (f.eks. Scandinavia Online (.sol.dk) og Opasia (.opasia.dk).

POS-automat:

Point of Sale-automat. Betegnelse for IT-terminal tilsluttet et betalingskortsystem placeret på et forretningssted til registrering af forbrugeres køb. POS-automaten initieres typisk ved magnetstriben på et købe- eller kreditkort.

POSIX:

Forkortelse for Portable System Interface. Standard, der specificerer visse krav til et styresystems indhold og funktion. POSIX indeholder 11 dele: Posix 1: Systeminterface (et C-programs grænseflade til styresystemets kerne), Posix 2: Shell and tools (brugerens kommandoer til styresystemet), Posix 3: Testing and verification (en samling programmer til test og validering af Posix-systemer), Posix 4: Realtime (udvidelser til realtidssystemer), Posix 5: Ada language bindings (definerer hvordan programmer skrevet i sproget Ada kommunikerer med styresystemet), Posix 6: Security extensions (sikkerhedssystem), Posix 7: System administration (værktøjer til systemadministration), Posix 8: Networking (netværk), Posix 9: Fortran language bindings (definerer, hvordan programmer skrevet i sproget Fortran kommunikerer med styresystemet), Posix 10: Supercomputing (tjenester, der forventes på store supercomputere) og Posix 11: Transaction processing (transaktionsbehandling).

Postscript:

Sprog, udviklet af softwarehuset Adobe, der anvendes til at definere grafiske tegn, f.eks. til brug for såkaldt desktop-publishing, hvorved PC'en anvendes til at producere tekstbaseret grafisk layout. En "postscript-printer" kan dermed uden videre udprinte grafik, der foreligger under postscript.

Printer:

Periferienhed, der tilsluttet computeren udskriver information repræsenteret ved tekst og grafik. Baseres på forskellige principper, f.eks. typehjulsprinter, matrix-printer og laser-printer.

Processor:

Betegnelse for den eller de maskinelle enheder i et IT-system, hvori databehandling finder sted. For at fungere må en processor instrueres. Instruktionerne findes i et edb-program og kan gå ud på, at data f.eks. beregnes, sammenlignes, konverteres eller gentages. Nu om dage er processorer indbygget i halvlederchips.

Program:

Se edb-program.

Programdokumentation:

Se dokumentation.

Programkode:

Se kildetekst.

Programmel:

Betegnelse for det immaterielle modstykke til de materielle dele af et IT-system (dets hardware, eller maskinel), der udgøres af systemets program eller programmer.

Programmenu:

Se menu.

Programmeringssprog:

Et nøje defineret sæt af regler (formalsprog) for den kommunikationsproces, der foreligger mellem computeren og den, der programmerer den. Til et programmeringssprog hører almindeligvis en compiler, dvs. et program, der oversætter (kompilerer) kildeteksten til objektkode.

Programmør:

Person beskæftiget med at udvikle et edb-program.

Programvirus:

Program, som - typisk med det formål at skade eller chikanere - er udviklet med henblik på at udfolde sine funktioner uden IT-brugerens viden og ofte med ødelæggelse af data til følge. Ved f.eks. at kalde bestemte kommandoer i styresystemet, som brugeren ikke umiddelbart kontrollerer, kan en programvirus give ordrer om at slette data eller at manipulere indtastede data i strid med brugerens intentioner. En programvirus er designet således, at den på tilsvarende måde genskaber sig selv i andre programmer, ganske som en biologisk virus gør det i den mikrobiologiske celle.

Protokol:

Betegnelse for det sæt af regler, som må iagttages for at gennemføre en kommunikationsproces mellem to IT-systemer eller moduler eller for så vidt mellem to personer. Protokollen angiver hvordan man gennemfører en transmission af data (i henseende til mængde, funktion, og rækkefølge), uanset informationsindholdet af disse data.

Prototyping:

Princip for systemudvikling, hvorefter man undervejs udvikler et antal foreløbige løsninger (prototyper), som enten skal danne grundlag for videreudvikling eller anvendes som illustrativ anskueliggørelse af, hvordan det endelige resultat vil blive. Fordelen herved er, at brugerne kan inddrages aktivt i udviklingsprocessen ved at forholde sig til de enkelte prototyper.

Pseudokode:

Betegnelse for en detaljeret dokumentation af en programdel, der udarbejdes af programmøren eller af en gruppe af programmører, inden kildeteksten skrives. Pseudokode minder i det ydre om kildetekst. Der er tale om instruktioner i skreven tekst, affattet i et "næsten" naturligt sprog, men med præcise notationer for de tre basiselementer, der indgår i enhver programmering:

sekvens, valg og gentagelse. Men modsat kildeteksten kan pseudokoden hverken læses af computeren eller oversættes maskinelt til kildetekst. Der skal en programmør til, før den kan udmønte sig i kildetekst.

Public Domain:

Direkte oversat:

i almindelig ejendom. Betegnelse for produkter, hvortil der ellers måtte forventes at være knyttet en immaterialret, som almenheden desuagtet frit kan bruge, f.eks. fordi denne ret er udløbet, opgivet eller bortfaldet. En opfindelse kan f.eks. falde i the public domain, fordi et patent er udløbet eller ophørt. Den typiske årsag hertil er dog, at rettighedshaveren (typisk til et programværk) én gang for alle beslutter sig til at opgive enhver ret og utvetydigt meddeler dette til almenheden.

Public Key Krypteringssystem:

Krypteringssystem, der bygger på asymmetrisk kryptering. De kommunikerende parter er hver udstyret med to nøgler, der (i kraft af visse primtalsmekanismer) er således forbundet med hinanden, at en tekst (eller i øvrigt et datamateriale, der er repræsenteret i digital form), der er krypteret ved hjælp af den ene nøgle (uanset hvilken), kun kan dekrypteres ved hjælp af den anden nøgle. Navnet "Public Key" skyldes, at man gennem et sådant system kan etablere en instans, hos hvem den ene (offentlige) nøgle er registreret, og som overfor potentielle kommunikerende parter erklærer, hvilke personer der har registreret deres offentlige nøgler. Disse erklæringer kan i kombination med et troværdigt bevis for sammenhængen mellem den offentlige og den hemmeligholdte nøgle udgøre et ofte uafviseligt bevis, bl.a. for en meddelelses autenticitet og integritet. Se også CA.

Pull:

Træk. Betegnelse for det princip for spredning af information, hvorefter brugeren selv vælger den enkelte informationsmængde, f.eks. ved at klikke sig ind på bestemte hjemmesider på www. I modsætning til push-teknologien, hvor brugeren efter bestemte kriterier blot optræder som passiv adressat for informationen, kendetegnes informationsspredning efter pull-princippet ved, at det er brugeren selv, der kontrollerer informationsstrømmen. En sådan informationsformidling - der har umiddelbare lighedspunkter med biblioteksbesøg - betragtes almindeligvis som mindre "farlig" og giver derfor anledning til færre retlige restriktioner.

Push:

Skub. Betegnelse for det princip for spredning af information, hvorefter informationen selv finder frem til brugeren, f.eks. spredes til ham efter forud givne valg. Man kan f.eks. betragte TV og radio som push-medier, idet seeren og lytteren - når først han har valgt station - ikke foretager aktive skridt for at afgrænse den informationsmængde, han forbruger. Ligeledes kan man betragte den information, der udbydes fra visse nyhedsgrupper (hvor man f.eks. kan abonnere på at modtage bestemte typer af e-mails) som udtryk for push-teknologi. Sondringen mellem push- og pull-medier spiller en vis rolle for den retspolitiske håndtering af forskellige typer af medier. Traditionelt har man således betragtet push-medier som stærkere og derfor mere "farlige", hvorfor de fra gammel tid har været underlagt en mere intensiv lovregulering.

Q

R

RACE:

Research and development in Advanced Communications technologies in Europe. EU-forskningsprogram.

RAD:

Rapid Application Development. Også kaldet Rapid Prototyping. Almindeligt brugt betegnelse for princip til udvikling af administrative IT-systemer ved hjælp af prototyping. Ved hjælp af særlige værktøjer får man hurtigt en prototype til at fungere, som herefter danner grundlag for tilpasning og videreudvikling.

RAM:

Random Access Memory. Efter sin sproglige sammensætning er en RAM en lagerenhed, på hvilken man kan lagre og læse data uafhængigt af, hvornår sidste lagring eller udlæsning fandt sted, og hvor man derfor kan læse og skrive til hver enkelt lagerplads uden at skulle forbi andre. I daglig tale anvendes RAM primært om lagerenheder, der er indbygget i en halvlederchip, og som hviler på computerens strømforsyning. Det betyder i praksis, at data fra en sådan RAM-kreds mistes ved strømafbrydelse.

Rating:

Ofte anvendt betegnelse for en praksis, hvorefter en informationstjeneste (f.eks. en hjemmeside) får "karakter" for sin lødighed eller egnethed til mindreårige brugere ("forbudt for børn" etc.). Ved hjælp af dertil indrettede kriterier forsynes informationstjenesten med en markering af, hvilke typer af informationer, man kan hente fra den, hvorefter brugeren kan indrette sit udstyr til at fravælge uønskede tjenester.

Referencemodel:

Betegnelse for et sæt overordnede retningslinjer givet med sigte på et sæt af standarder vedrørende en given teknisk funktion. Se OSI.

Regnearksprogram:

Program, der kan foretage en række samtidige beregninger på et større antal tal. Beregningerne forberedes ved, at de enkelte tal placeres i såkaldte celler, hvor de befinder sig på linje med eller overfor andre tal - en struktur, der tilsammen danner et "regneark" (eng.: spreadsheet). Idéen i et regnearksprogram er, at samtlige tal beregnes fra grunden, hver gang regnearket aktiveres.

Request:

I WWW-sammenhæng betegnelse for den digitale meddelelse, brugeren af en Internet-browser fremsender til en hjemmeside for at skaffe sig adgang (modtage kopi af) information, der ligger herpå.

Reverse analysis:

Betegnelse for teknisk handling, der har til formål at undersøge et programs opbygning og funktion mv. I modsætning til reverse engineering er en sådan foranstaltning karakteriseret ved, at der ikke sker nogen ændringer i det undersøgte program, der for så vidt anvendes i teknisk samme skikkelse som hvis formålet ikke havde været at undersøge dets funktion mv. Retten til reverse analysis uden rettighedshaverens samtykke er fastlagt ved ophl. § 36, stk. 1, nr. 3.

Reverse engineering:

Betegnelse for teknisk handling, der har til formål at skille et teknisk produkt ad for at se, hvordan det er opbygget. I relation til edb-programmel anvendes betegnelsen for undersøgelser af et programs tekniske indmad, f.eks. (og typisk) den protokol eller anden kommunikationsspecifikation, der bestemmer programmets interoperabilitet med andet programmel. For at foretage en sådan undersøgelse er det nødvendigt at frembringe kopier af programmet i en ændret skikkelse. Ved reverse engineering kan man for så vidt siges at "arbejde baglæns" fra programmets endelige skikkelse og til dets forstadier mv. Deraf betegnelsen. Ifølge ophl. § 37 er reverse engineering tilladt uden rettighedshaverens samtykke under visse nærmere betingelser.

RFC:

"Request for Comments". Egl.: udkast med henblik på kommentering. Betegnelse for en serie dokumenter, der indeholder Internet-standarder og andre dokumenter, der berører Internet. Et væsentligt eksempel herpå er RFC 1591, der definerer et sæt principper for Domain Name System Structure and Delegation, dvs. opbygningen af de nationale og generiske toplevel-domæner.

RIPE NCC:

Réseaux Internet Protocol Européen Network Coordination Centre. Privat organisation, der efter bemyndigelse fra Internet Society har ansvar for tildeling af IP-adresser i Europa. RIPE står ligeledes for en søgefunktion igennem hvilken man kan konstatere, hvilken identitet der står bag en given Internet-adresse.

ROM:

Read Only Memory. Lagerenhed i en halvlederchip, der kun lagrer data én gang, typisk af producenten, således at de herefter kun kan læses ("read only"). Anvendes typisk til lagring af computerens styresystem eller dele heraf. Se også EPROM.

RSA:

Asymmetrisk krypteringsalgoritme, der blev foreslået i 1977 af matematikerne Rivest, Shamir & Adleman (deraf forkortelsen). En af RSA's egenskaber består i, at information, der krypteres ved hjælp af én nøgle i et nøglepar, ikke kan dekrypteres ved hjælp af denne nøgle, men kun ved brug af den anden nøgle i nøgleparret.

Run time-licens:

Licens, der giver ret til at indbygge et program i et andet program, som licenstageren udvikler. Licensen sikrer, at det indbyggede program er tilgængeligt hver gang ("time") det udviklede program afvikles ("runs"). Sådanne licenser kan være nødvendige i relation til programmer skrevet i et programmeringssprog, der kræver samtidig tilstedeværelse af et oversætterprogram.

S

Sampling:

Teknisk udtryk for en digitalisering af et lydbillede i analog form, der gør det muligt at genbruge det pågældende lydbillede i det uendelige og til helt nye formål - f.eks. en korstemme som gennemgående tone i et digitalt klaver.

Scanner:

En indlæsningsenhed, der konverterer informationer fra en visuel flade til digitale data, som indlæses i en computer.

SCPA:

The Semiconductor Chip Protection Act - amerikansk rets ækvivalent til halvlederloven.

SCSSI:

Service Central de la Sécurité des Systèmes d'Information. Fransk regeringsorgan, der forvalter den franske lovgivning vedrørende kontrol med anvendelse af krypteringsteknikker.

Server:

En computer, der gør noget for en anden computer (kaldet klient). Serverens betegnelse knyttes til det, serveren gør for klienten. Hvis serveren f.eks. holder styr på de filer, klienten anvender, taler man om en fil-server; hvis den styrer udprintningen af den information, der håndteres på klienten, tales om en print-server, og hvis den styrer kommunikation fra en hjemmeside om en web-server. Se også client/server-arkitektur, netværk og lokalnet.

SET:

Secure Electronic Transactions. En protokolstandard til brug ved udveksling af krypteret information, udviklet af PBS, IBM, Mastercard og Visa med henblik på sikring af elektronisk handel med kreditkort (modsat hævekort). Køberens kort skal være registreret hos en SET-myndighed (f.eks. en bank eller PBS), der optræder som CA. Heri skal sælger være registreret som SET-sælger. Ved registrering modtager kortindehaveren en krypteringsnøgle, som bruges ved SET-forsendelser. Forud for køberens betaling sender sælger en krypteret og signeret meddelelse med unik information om den indgåede transaktion til køberen, som signerer denne meddelelse og returnerer den til sælger. Når sælger har verificeret den af køberen signerede meddelelse, cleares beløbet med kortudstederen, hvorved betalingen gennemføres.

Set-top boks:

Hardwareenhed, der monteret på toppen af et tv-apparat gør det muligt at anvende tv-apparatet som computer og kommunikationsenhed, f.eks. med henblik på levering af video-on-demand-ydelser eller til bestilling af varer via tv-butikker.

SGML:

Standard Generalised Markup Language: En af de første standarder til opmarkering af hypertekst-dokumenter. Standarden blev formelt offentliggjort i 1986 (som ISO-standard no. 8879-1986) og var banebrydende ved at beskrive, hvorledes et dokument kan opmarkeres uanset dets øvrige (fysiske) format. SGML-standarden ligger ligeledes til grund for den meget udbredte HTML-standard for opmarkering af Internet-dokumenter. Se også XML.

SH:

Sø- og Handelsretten.

Shareware:

Betegnelse for program, som rettighedshaveren - trods sin immaterialretlige beskyttelse - ikke håndhæver samtlige rettigheder til. En af idéerne i shareware-konceptet er, at brugeren skal betale efter brug (og ikke efter eksemplarfremstilling) og mere eller mindre på frivillighedens grundlag. Shareware-brugere vil dermed ofte først begynde at betale for produktet, når de for alvor beslutter sig til at gøre brug af det. Se også Public Domain.

Shrink wrap-aftale:

Trykt aftalevilkår, der fremtræder bag plasticfolien på en programpakke, og som efter sit eget indhold angiver at være bindende i det øjeblik køberen af denne programpakke åbner plasticfolien (the "wrap"). Se også click-wrap.

Signatur:

Af "signum", lat., "tegn". Et symbol, der afgives eller anerkendes af en part som en manifestation af dennes vilje til at vedkende sig indholdet af en erklæring, f.eks. en underskrift eller et fingeraftryk. Begrebet er ikke defineret i dansk lovgivning, se derimod UCC 1.201 (39) (1987).

Sikkerhed:

Vished for, at en ønsket tilstand vil blive opretholdt. Når den pågældende tilstand har relation til IT, taler man om IT-sikkerhed. Den, der ønsker at opnå IT-sikkerhed, kan være nødt til at anskaffe sig eller udføre en række sikkerhedstjenester, f.eks. kryptering (f.eks. for at opnå fortrolighed og uafviselighed) og adgangskontrol.

SILF:

Sveriges Inköps- och Logistikförbund.

Silicon Valley:

Geografisk betegnelse for industriområde (region) syd for San Francisco, Californien, og hvor en række højteknologiske IT-virksomheder er beliggende, bl.a. Apple Computers, Intel, Advanced Micro Devices, Xerox (Palo Alto Research center) og mange andre. Blandt andet på grund af sin mere fragmentariske struktur har Europa endnu ingen tilsvarende region. De europæiske fællesskaber forsøger på forskellige måder at råde bod herpå, bl.a. gennem teknologiske støtteprogrammer.

SIM:

Subscriber Identity Module. Det intelligente chipkort, der identificerer brugeren af en GSM-mobiltelefon.

Simulcasting:

Se livestreaming.

Site:

Forkortelse for web-site.

SITO:

Svenska Informationsteknologi-Organisationer (tidligere LKD, Leverantörföreningen Kontors- och Datautrustning). Svensk IT-brancheforening.

Skriveenhed:

Betegnelse for den komponent af et system, hvorfra maskinlæsbare data konverteres til skreven tekst, f.eks. som led i tekstbehandling.

SLD:

Second Level Domain - andenordens domænenavn. Se domænenavn.

SME:

Small and Medium Enterprise, se SMV.

S/MIME:

Protokol tilknyttet mime-protokolsuiten. Gør det muligt at kryptere og digitalt signere elektronisk post.

SMS:

Short Message Service. Teknologi til udveksling af korte beskeder via GSM-mobiltelefoni. Ved hjælp af det alfanumeriske tastatur på mobiltelefonen indtaster afsender-abonnenten en besked, som herefter befordres som en del af det digitale signal, GSM-telefonen transmitterer. Beskeden modtages kort efter - afhængigt af den aktuelle belastning på nettet - på modtager-abonnentens telefon, hvor den kan læses i et display.

SMTP:

Simple Mail Transfer Protokol. Protokol for, hvordan to computere kommunikerer med hinanden, når de skal udveksle post på Internet. Protokollen, der er fra 1982, er baseret på det engelske alfabet og understøtter således ikke de danske tegn, æ, ø og å.

SMV:

Små og mellemstore virksomheder. Ifølge EU-kommissionens officielle definition er en SME (Small and Medium Enterprise) en virksomhed, som har mindre end 50 (små) henholdsvis 500 (mellemstor) medarbejdere, se EFT 1996 107/4. Andre EU-definitioner er afgrænset anderledes. De særlige hensyn til disse virksomheder indgår ofte i begrundelsen for at iværksætte særlige lovgivningstiltag mv., herunder ikke mindst på IT-området.

"Social engineering":

Ofte anvendt udtryk for det forhold, at en gerningsmand ved at udgive sig som repræsentant for en beføjet leverandør eller systemansvarlig franarrer en IT-bruger dennes password under foregivende af at skulle anvende det til et teknisk formål, men med den hensigt at anvende passwordet til ulovlig indtrængen i brugerens system ved hacking.

Soft copy:

Se hard copy.

Soft law:

"Blød lovgivning". Ofte anvendt betegnelse for den form for regulering, der ikke betjener sig af tvangsprægede sanktioner (i form af retligt bindende forbud, påbud mv.), men som i højere grad tilskynder bestemte handlemåder ud fra andre incitamenter, f.eks. forestillinger om, hvad der er etisk korrekt handlemåde eller ønsket om at opnå langsigtede fordele ved koordineret adfærd. Regulering ved branchebestemte regler om "god skik" samt standarder er eksempler på soft law-regulering.

Software:

Overordnet betegnelse for den information, der indgår i og styrer et IT-system. Begrebet omfatter ikke blot programmer, men også de hertil hørende manualer mv. samt de data, der anvendes af det pågældende system.

SOG-IS:

Senior Officials Group on Security of Information Systems. Udvalg bestående af to embedsmænd fra hvert EU- og EFTA-medlemsland, der rådgiver EU-kommissionen i spørgsmål om IT-sikkerhed. Etableret ved rådsbeslutning 92/242/EØF, oprindelig med et to-årigt mandat.

SOHO:

Small Office/Home Office. Arbejdspladser, som ikke er dele af større virksomheder, og hvor færre end 20 medarbejdere arbejder regelmæssigt mindst én dag om ugen.

Spamming:

Af engelsk: Spam = dåsekød. Internet-slang for handlinger, hvorved et stort antal enslydende e-post-meddelelser sendes uopfordret til et stort og ofte ukendt antal brugere, f.eks. deltagerne i en Internet-nyhedsgruppe. Spam forekommer ofte som led i markedsføring på Internet og anses generelt for at være udtryk for en tvivlsom net-adfærd.

Spoofing:

Af engelsk: Spoof = svindel. Internet-slang for handlinger, hvorved en person udgiver sig for at være en anden på Internet. Muligheden herfor er tilstede, fordi Internet-protokollerne ikke i sig selv gør det muligt at identificere afsenderen af en digital meddelelse (f.eks. en e-post).

Spreadsheet:

Se regneark.

Sprog:

De regler, der i en given sammenhæng bestemmer, hvordan information kan overføres ved hjælp af tegn. Ethvert sprog - såvel edb-sprog som talte sprog - består af et antal ord eller ordklasser (ofte suppleret med et alfabet), en syntaks (dvs. regler for brugen af forskellige ord-kombinationer mv.) og en semantik (dvs. regler for betydningsindholdet af de enkelte ord og instruktioner). Man sondrer mellem naturlige sprog (f.eks. dansk og engelsk) og formalsprog (f.eks. BASIC, Pascal og andre edb-sprog). Hvor det med et naturligt sprog lader sig gøre at overføre information, selv om sprogets regler tilsidesættes, er det formelle sprog kompromisløst i så henseende. Se også højniveausprog.

SPU:

Struktureret programudvikling. Programudvikling, der foregår under overholdelse af en række præcise ordensmæssige regler for, hvorledes de enkelte instruktioner i programmet skal være placeret i forhold til hinanden. Se også pseudokode.

SRA:

Shareware Registration Agreement. Aftale, der fastslår, hvilke forpligtelser brugeren af en shareware-applikation er underlagt, og som f.eks. vil give brugeren fri ret til at benytte den pågældende applikation til ikke-erhvervsmæssige anvendelser i en bestemt periode. Sådanne aftaler indgås ofte, når shareware-applikationen hentes ned fra en hjemmeside på Internet.

SSL:

Secure Sockets Layer. Protokol for kommunikation til og fra web-adresser, der anvender TCP/IP-protokolstandarden. SSL gør det muligt at sikre den enkelte web-adresse ved gennem kryptering at tilvejebringe sikkerhed for autenticitet, integritet og konfidentialitet. Stort set alle de Internet-browsere, der anvendes i dag, har indbygget SSL-funktionalitet: Når en bruger henvender sig til en SSL-beskyttet hjemmeside, f.eks. for at erhverve varer og tjenester, etableres der en autenticitetsprocedure mellem kundens browser og den Internet-server, der står bag hjemmesiden: Først sender serveren et certifikat til browseren. Hvis browseren godkender certifikatet (ud fra en positivliste over, hvilke CA'er der anerkendes som troværdige), foregår den videre kommunikation krypteret, hvorved det sikres, at informationen hemmeligholdes og ikke ændres undervejs. I browserens adressefelt ses dette ved, at adressen angives med forkortelsen "https".

Stand alone:

Betegnelse for IT-system, der udfører sine funktioner isoleret (f.eks. en enkeltstående PC), i modsætning til systemer, der er bundet op med andre systemer i et netværk.

Standard:

En teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen og konstant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er obligatorisk i retlig forstand, medmindre der foreligger særskilt hjemmel herfor. Standarder findes inden for alle livsområder og indebærer, at produkter og fremgangsmåder bliver ensartede og dermed lettere at anvende, markedsføre, sikre o.m.a.

Standardrammesystem (eller standardrammeprogrammel):

Edb-program, der markedsføres som standardprogram, men hvis implementering forudsætter et betydeligt element af tilpasning til kundens særlige behov mv. I yderpunkterne mellem specialprogrammel og standardprogrammel repræsenterer standardrammeprogrammel altså en mellemform. Inden for økonomiområdet er Navision Financials og Damgaard Axapta fremtrædende eksempler på standardrammesystemer inden for området for økonomiske systemer (ERP-systemer).

Struktur:

Ordet struktur stammer fra latin "struere" (at opbygge) og beskriver almindeligvis en indre, systematisk opbygning. Ofte kan ordet rammende oversættes med "orden". En struktureret tekst - f.eks. en ordbog - betegnes som sådan, fordi den følger et klart sæt af regler for f.eks. forkortelser, henvisninger, udtaleangivelser etc. Struktureret programmering (også kaldet SPU) er programmering, der overholder en række nøje fastlagte planer mv. I systemteorien beskriver begrebet komponenterne i et system gennem deres indbyrdes forhold.

Struktureret programudvikling:

Se SPU.

Styresystem:

Også kaldet operativsystem eller driftssystem. Den sammenhørende programmængde, som styrer kommunikationen mellem IT-systemets komponenter. Et styresystem er altid i drift, medens computeren afvikler et program. De vigtigste styresystemer er i PC-miljøet: Windows, DOS (MS-DOS, PC-DOS), OS/2 og UNIX.

Sui generis:

"Af sin egen art". Anvendes som betegnelse for regelsystemer, f.eks. inden for immaterialretten, der ikke følger de i forvejen etablerede rettighedsformer. Halvlederbeskyttelsen og den nye særlige beskyttelse af databaser er eksempler på sui generis-beskyttelse sammenlignet med den klassiske ophavs- og patentbeskyttelse.

Swap-fil:

Fil frembragt som led i en funktion, der overfører visse dele af den information, der er lagret i RAM, på harddisk, således at brugeren oplever, at RAM-lageret er større, end det virkeligt er.

swift:

Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication. International organisation til varetagelse af bankoverførelser mellem forskellige banker. Stiftet i 1973. Omfatter ca. 1500 banker i 65 forskellige lande.

Sysop:

Se BBS.

System:

Sammenhæng, der kan adskilles overfor en omkringliggende eller tilgrænsende sammenhæng, og som kan opdeles i bestanddele (komponenter), der i overensstemmelse med de regler, der gælder for sammenhængen, udfører en funktion. Se også IT-system.

Systemprogrammel:

Betegnelse for de programmer i et IT-system, der ikke træder frem overfor brugeren, og som brugeren ikke forventes at have indflydelse på. En væsentlig del af systemprogrammellet er styresystemet. Som andet systemprogrammel kan nævnes de programmer, der styrer enkelte enheder, såkaldte device-drivere.

Søgerobot:

Program, der afvikles fra en udbyders hjemmeside (f.eks. <.kapow.dk>>), og som i kraft af en på forhånd sket indexering af informationsindholdet på et stort antal hjemmesider er i stand til at lokalisere et antal hjemmesider svarende til de søgekriterier, brugeren angiver.

T

T-handel:

Handel via tv. Betegnelse for handelsformer, hvor tv-apparatet anvendes som mellemled til handel via tv-butikker mv. Kommunikation til den handlende sker ved set-top bokse, monteret det enkelte tv-apparat.

Tag:

Digital markør, som indsættes i en digital tekst for at identificere forskellige punkter i teksten (f.eks. en afsnitsinddeling), som efterfølgende skal understøtte en hypertekst-applikation (f.eks. muligheden for at linke fra én hjemmeside til en anden).

Taktgiver:

Se klokke.

Tastatur:

- også kaldet keyboard. Den del af et IT-system, hvor brugerens - manuelle - indtastning af data finder sted. Et alfanumerisk tastatur minder i det store hele om tastaturet på en skrivemaskine, men er suppleret med en række taster, der aktiverer særlige funktioner.

TCP/IP:

Transmission Control Protocol/Internet Protocol. Standard for, hvorledes elektroniske meddelelser udveksles på Internet.

TEDIS:

Trade Electronic Data Interchange Systems. Forskningsprogram under EU-Kommissionen, der tilsigter at understøtte anvendelsen af EDI, bl.a. ved at styrke udbredelse af EDIFACT-standarden.

Tegn:

Symbol (dvs. genkendeligt billede eller lydindtryk), der i overensstemmelse med en på forhånd vedtagen orden eller konvention kan udvælges af afsenderen i en kommunikationsproces og som indgår i det sprog, der ligger til grund for denne proces.

Tekst-tv:

En envejs elektronisk tjeneste til informationsformidling, i hvilken en mængde tegn overføres med TV-signalet og modtages på TV-apparatet.

Telearbejde:

Se distancearbejde.

Teledata:

Dansk videotex-system, som etableredes i midten af firserne og ophørte i 1993. Teledata blev drevet af de danske teleadministratorer, der siden genoptog tanken med Diatel-systemet, der blev igangsat og ophørte få år efter.

Telefax:

Udstyr beregnet til fjernkopiering af dokumenter via telefonnet, hvorigennem dokumentets information transmitteres som en mængde punkter.

Telekommunikation:

Teknologi til samtidig kommunikation over afstande. Omfatter bl.a. telegraf, telefon, telex, telefax samt forskellige teknikker til overførelse af information, der er repræsenteret digitalt. Se også filoverførsel, elektronisk post, EDI mv.

Telematik:

Betegnelse for den disciplin (branche), der er opstået ved sammensmeltningen af telekommunikation og datamatik.

Telenet:

Betegnelse for de luft- og kabelbårne forbindelser, der tjener som transmissionsmedium for offentlige teletjenester.

TeleSec:

Sikkerhedssystem baseret på asymmetrisk kryptering, udviklet af PBS til brug for bl.a. home banking.

Teleshopping:

Indkøb ved hjælp af telekommunikation. Begrebet omfatter ikke alene telefonisk bestilling af ydelser, evt. via audiotext-systemer, men også bestillinger og aftaleindgåelse ved brug af Internet.

Teletjeneste:

Tjenesteydelse, der indbefatter telekommunikation. En teletjeneste kan enten tilvejebringes af et selskab eller en myndighed med koncession i medfør af loven af 1897 om telegrafer og telefoner, eller - for så vidt den pågældende ydelse er liberaliseret - af en uafhængig leverandør.

Teletrust:

Taleord for betegnelsen "Trustworthy Telematics" - troværdig telematik. Tidligere benyttet betegnelse for visse tidlige initiativer, der tilsigtede at udvikle en infrastruktur på frivilligt grundlag til at understøtte brug af Public Key Kryptering i åbne net.

TETRA:

Terrestrial Trunked Radio. Betegnelse for system til digital mobiltelefoni til professionel brug (f.eks. for hyrevognskørsel, beredskabstjenester, politi, forsvar etc. - også kaldet Professionel Mobil Radio, PMR). Systemet er baseret på europæiske standarder og tillader som følge af det anvendte digitale princip integration af forskellige typer af datatransmission (herunder såvel taletelefoni som dataoverførelser).

Thesaurus:

Ordbogssystematik.

Token:

Egentlig stafet. Teknisk betegnelse for en digital meddelelse, der sendes i forvejen i et netværk for at give adgang til en efterfølgende datastrøm.

Toplevel-domæne:

Øverste niveau af Internet-adresseringssystemet. Som toplevel-domænenavne anvendes dels nationalitetsbetegnelser (f.eks. ".dk" for Danmark), se ccTLD, dels generiske betegnelser (f.eks. "edu" for uddannelsesinstitutioner) - sidstnævnte primært (men ikke udelukkende) med sigte på amerikanske eller internationalt orienterede brugere, se gTLD. Herudover anvendes bl.a. ".org" og ".int" for nationale og internationale organisationer.

Topografi:

En halvlederchip frembringes med udgangspunkt i et halvledermateriale (f.eks. silicium). Halvledermaterialet er stanset ud i en skive (eng.: "chip") og efter at være påført et fotoresistent materiale, placeres der en maske oven på denne skive bestående af en tynd film. På denne film er der tegnet et bestemt mønster, der angiver, på hvilke (mikroskopiske) områder siliciumskiven henholdsvis skal lede strøm eller virke som halvleder (hvorved ledeevnen bestemmes af, om der tilføjes en bestemt strøm udefra). Når masken er placeret på siliciumskiven, eksponeres den for en kraftig stråling. Det ueksponerede materiale ætses herefter bort, og tilbage kommer et kredsmønster, oven på hvilket der lægges et lag ledende materiale. Når arbejdet hermed er tilendebragt, placeres det færdige siliciumstykke i en lille plastickasse, hvor det er forsynet med ben, der transmitterer de elektriske impulser til og fra den. Topografien er det tredimensionelle mønster, der udgøres af den række af sammenhørende billeder mv., der er skabt gennem denne proces, jf. nærmere halvlederlovens § 1, stk. 2. Ordet svarer til det amerikanske ord "maskwork", men bør ikke forveksle med "topologi", således som dette ord f.eks. anvendes i relation til datanet.

Topologi:

Betegnelse for den måde, hvorpå et netværk er bundet sammen (struktureret). Trods dets tilsyneladende lighed hermed har ordet intet at gøre med ordet topografi.

Transaktionsspor:

Summen af de informationer, der kan "spore" en registrering, så den kan følges fra data fødes (f.eks. når en udgift faktureres) til de fremtræder i et årsregnskab - og omvendt. Se også kontrolspor.

Transmission:

Overførelse af data.

Tredjepartstrafik:

Visse større organisationer har opbygget netværk til elektronisk kommunikation med kunder eller mellem tilknyttede afdelinger mv. Virksomheden lejer nettet (eller rettere: adgangen til det) af televirksomhederne; men på grund af de betydelige omkostninger ved den slags lejeaftaler har de typisk kun kunnet indgås af de stærkeste markedsaktører. For de mindre er det nødvendigt med bistand fra en tredjepart, der træder ind mellem brugeren og televirksomheden: lejer kredsløbene centralt og videreudlejer dem decentralt. Den trafik, der tilvejebringes herved, betegnes tredjepartstrafik.

Trojansk hest:

Ofte anvendt udtryk for program, der udfører destruktive eller utilsigtede funktioner i et andet program på en måde, der er skjult for brugeren, f.eks. i form af en programvirus.

TRUSTe:

Betegnelse for et amerikansk system til selvregulering af elektronisk handel: Den e-handlende anfører på sin hjemmeside et ikon (TRUSTe-mærket) som manifestation af, at han er juridisk forpligtet til at efterleve bestemte krav, bl.a. vedrørende beskyttelse af kunders personoplysninger. Siden sin fødsel i USA, har systemet bevæget sig mod Europa. Nærmere oplysninger på <.truste.com>>.

TTP:

Trusted Third Party (troværdig tredjepart). Betegnelse for den eller de enheder i et system til Public Key Kryptering, som de kommunikerende parter vælger at udvise tillid til, f.eks. et nøglecenter eller en CA.

Tvangslicens:

En række immaterialretlige love giver hjemmel til, at en person, der under visse nærmere angivne betingelser ønsker at gøre noget, som han er forhindret i ved en immaterialret (f.eks. et patent), kan få en særlig tilladelse hertil (en licens) ved dekret fra en offentlig myndighed. For de industrielle enerettigheders vedkommende (patenter, mønstre, varemærker mv.) er det typisk Sø- og Handelsretten, der udsteder sådanne tvangslicenser. Retten fastslår dermed ingredienserne i den aftale, der skal være gældende mellem rettighedshaveren og hans bruger, herunder først og fremmest reglerne om betaling af en afgift. Inden for ophavsretten anvendes begrebet i en noget anden betydning. Her kan ophavsretligt beskyttede værker (f.eks. musik) benyttes af visse brugere (f.eks. lokalradioer) uden tilladelse fra ophavsmandens organisation, blot der betales et nærmere fastsat vederlag til denne organisation. Vederlaget kan enten være fastsat ved aftale mellem bruger og organisation eller ved en beslutning fra Ophavsretslicensnævnet. I modsætning til de industrielle rettigheders bilaterale tvangslicens rammer den ophavsretlige tvangslicens (og aftalelicens) en flerhed af rettighedshavere.

Typehjulsprinter:

Skriveenhed, der har indstøbt et fast antal typer (tegn) i et hjul. Gennem hjulets rotering placeres det ønskede tegn foran farvebånd og papir.

U

Uafviselighed:

I relation til data, manglende mulighed for at benægte en kobling til en datamængde, f.eks. at et dokument er underskrevet, sendt eller modtaget. I papirets verden benytter man f.eks. kvittering eller anbefalet post til at opnå sikkerhed for uafviselighed. I kraft af disse redskaber, reduceres muligheden for at fragå underskrift, henholdsvis afgivelse. I den digitale verden er digital signatur og tidsstempling mulige teknikker til sikring af uafviselighed.

UBVA:

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde under AC. UBVA fungerer bl.a. som en slags forfatterforening for faglitterære forfattere og har i den egenskab bl.a. vedtaget principper for digital udnyttelse af faglitterære værker.

UCC:

Uniform Commercial Code. Uniform civillovbog beregnet til vedtagelse i de amerikanske delstater, udgivet af The American Law Institute - National Conference of Commissioners on Uniform State Laws.

UDUS:

Universelt Data Udvekslings System. Standard, der anvendes i det danske betalingsformidlingsnet og ved massekreditering og debitering på PBS og giro.

UMTS:

Universal Mobile Telecommunication System. Tredjegenerationssystem til mobiltelefoni, baseret på standarder vedtaget af ETSI. Systemet, som kan håndtere transmission af kompliceret grafik, levende billeder mv., ventes prøvekørt som pilotprojekt i år 2002.

UNCID:

Uniform Rules of Conduct. Standard for digital kommunikation, vedtaget af ICC.

UNCITRAL:

United Nations Commission on International Trade Law. FN's handelsretskommission. Har bl.a. udsendt en modellov om International Credit Transfers (1994) og om Electronic Commerce (1996).

UNIX:

Styresystem udviklet til avancerede mikrocomputere og minicomputere. UNIX betegnes almindeligvis som et åbent system, fordi dets rettighedshaver (AT&T) har fulgt en politik om at stille systemets kildetekst til rådighed på lempelige licensvilkår.

Uploading:

Den form for levering af en digital informationsmængde (som efter omstændighederne kan udgøre en digital ydelse), som sker ved, at overdrageren transmitterer informationsmængden til erhververen f.eks. via e-mail. Den hermed udførte kopi er altså igangsat af overdrageren.

URL:

Uniform Resource Locator. Et dokuments adresse på Internet. Består af mindst to ord eller forkortelser, som er adskilt af punktummer, f.eks. ku.dk for Københavns Universitet under det danske toplevel-domæne.

U.S.:

United States Report. Amerikansk domssamling.

Usenet:

Verdensomspændende Internet-baseret forum for diskussionsgrupper som på grundlag af meddelelser fra de enkelte brugere anvendes til at udveksle synspunkter og information om en mangfoldighed af emner. Ofte kan en Usenet bruger stille et spørgsmål til en diskussionsgruppe, som fremkalder kvalificerede svar fra andre deltagere. Da enkelte Usenet-grupper har været anvendt til spredning af ulovlig information, har man specielt med sigte på denne teknologi overvejet en indholdsmæssig regulering.

USPQ:

United States Patent Quarterly. Amerikansk domssamling.

USPTO:

United States Patent and Trademarks Office. Det amerikanske patentdirektorat.

Utility:

Betegnelse for - typisk små - hjælpeprogrammer, der understøtter anvendelsen af andre programmer, f.eks. ved at genskabe slettede filer, komprimere tekst, ændre skærmens udseende, redigere i tekster lagret i andet format o.m.a. Mange utility-programmer er tilgængelige på markedet som shareware-programmel.

V

V.--:

Forkortelsesform, der identificerer de tekniske standarder fra ITU-T (tidl. CCITT), f.eks. V.34, der beskriver modemkommunikation ved 28.800 bits pr. sekund.

VANS:

Value Added Network Services. Tillægstjenester ydet i tilknytning til sædvanlige telekommunikationsfunktioner som f.eks. datakommunikation og telefoni. En VANS-tjeneste kan f.eks. gå ud på, at data konverteres eller at eksisterende teleforbindelser udnyttes mere effektivt. Potentialet i et VANS-system ligger i muligheden for at forene IT-intelligens med telekommunikation og derigennem levere en skræddersyet tjeneste.

VAR:

Forkortelse for: Value Added Reseller. Betegnelse for IT-leverandør, der videresælger en IT-løsning, som han selv har forædlet (f.eks. ved at tilføje ekstra programmer), og som nu fremtræder således, at hans eget navn og image træder frem overfor slutbrugeren.

Verifikation:

Den handling, hvorved der skabes sikkerhed for, at signaturen på en digital meddelelse hidrører fra den angivne afgiver af den pågældende meddelelse, og at meddelelsen ikke er ændret efter at den digitale signatur blev udvirket på den.

Videnbaseret system:

Se ekspertsystem.

Videotex:

Tovejs interaktivt IT-baseret informationstjeneste til distribution af information til en større skare af brugere. Herhjemme udbød teleselskaberne i 1980'erne et sådant system - Teledata - der dog aldrig opnået noget større gennembrud. De nævnte funktioner udføres i dag med www-teknologien.

Virtual Reality:

Samlebetegnelse for teknikker, der simulerer virkelighedens verden, f.eks. til brug for underholdning eller uddannelse. Udstyret med dertil indrettede apparater (sensorer), der registrerer brugerens bevægelser, og en maske fastspændt til ansigtet, der viser et rum, der reagerer på disse bevægelser, kan brugeren opleve, at han befinder sig i en anden - virtuel - virkelighed. De fænomener, han ser omkring sig, kan han påvirke med sine organer via de fastspændte sensorer og i overensstemmelse med de love, der på forhånd er indprogrammeret i systemet. Brugeren af et VR-spil kan for så vidt siges at befinde sig i cyberspace.

Visual Acting:

Grafisk fremførelse af en skuespillers præstation, der indebærer, at alene skuespillerens ydre fremtrædelse (krop, ansigt mv.) anvendes, men ikke hans skuespilkunst, idet bevægelserne i den færdige film fremkommer ved en digital manipulation af en række billeder af denne fremtræden.

VPN:

Virtual Private Network.

VR:

se Virtual Reality

W

W3C:

World Wide Web Consortium. Standardiseringsorganisation, der arbejder med standarder for Internet-kommunikation. Har bl.a. udarbejdet PICS-, P3P og XML-standarden.

WAN:

Wide Area Network - betegnelse for datanet, der i sin topologi svarer til et lokalnet, men som forbinder terminaler over større indbyrdes afstande, hvorfor det typisk forbindes via offentlige net til telekommunikation.

WAP:

Wireless Application Protocol. Standard, der definerer et format for overførelse af information via terminaler til mobiltelefoni og Internet, så mobiltelefonen kan bruges som Internet-terminal, f.eks. til at understøtte hurtig specifik informationssøgning, når man er "på farten", enkle bestillinger (f.eks. af fly-billetter) og andre opgaver, der ikke kræver udveksling af store informationsmængder. WAP-standarden er udarbejdet af et konsortium bestående af bl.a. L.M. Ericsson, Motorola og Nokia og er baseret på TCP/IP-standarden. Med til protokollen hører programmeringssproget WML (Wireless Markup Language), som er baseret på XML.

Web:

Se World Wide Web.

Web-browser:

Se browser.

Web-casting:

Radio- eller tv-udsendelse, der transmitteres via Internet uden samtidigt at blive udsendt i radio eller på tv. Adskiller sig fra livestreaming, hvor udsendelsen samtidig fremføres i radio eller på tv.

Web-løsning:

Database, der er forbundet med Internet, og som er forbundet med andre databaser ved brug af særlige principper for grafisk repræsentation af data.

Web-pact:

Se click wrap-aftale.

Web-server:

Computer tilsluttet Internet, og som er programmeret til at levere digitale ydelser til brugere af www-teknologien, typisk ved at afgive informationer fra en hjemmeside.

Web-site:

Samling af web-sider, typisk med ensartet struktur og design. Se hjemmeside.

Windows:

Varemærke tilhørende Microsoft Corp., USA. Dækker en serie af produkter til PC-baserede IT-systemer. Blev oprindeligt udviklet som en grafisk grænseflade til DOS-styresystemet, der på samme måde som tidligere set i den populære Macintosh-computer fra Apple Computer anvendte "point and click"-teknikker baseret på mus. I senere versioner, herunder senest Windows 95, Windows 98, Windows NT og Windows CE, er Windows blevet et selvstændigt styresystem, hvis grænseflader bl.a. har sat standarden for, hvorledes applikationsprogrammel ("Windows-programmer") udvikles til PC'er.

WIPO:

World Intellectual Property Organization. FN's særlige agentur for immaterialret.

WML:

Wireless Markup Language, we WAP.

Work around:

Egentlig omgåelse. Ofte anvendt teknisk udtryk for fejlrettelse, der ikke løser det tekniske problem, der ligger bag fejlen, men dog på anden måde - f.eks. ved at anvende programmet på en anden måde - gør det muligt for brugeren at løse de IT-funktioner, som fejlen ellers ville have ramt.

Workstation:

Også kaldet arbejdsstation. Upræcist begreb, der i sin oprindelige betydning kunne forklares med sin direkte oversættelse og forstås som IT-terminal. Anvendes i stigende grad om terminaler, der alene står for en enkelt - og ofte mere krævende - type databehandling (f.eks. grafik eller CAD/CAM).

WP4:

Working Party Four. Den arbejdsgruppe under ECE, der i sit arbejde med EDI bl.a. har udviklet TEDIS-standarderne.

World Wide Web:

"Det verdensomspændende spindelvæv". Betegnelse for den forbindelse mellem informationsudbydende computere ("Web-servere"), der tilvejebringes via informationsforbindelser, som forskellige informationsudbydere knytter til deres databaser (hjemmesider). HTTP-protokollen (HyperText Transfer Protokol) angiver på forhånd den måde, de enkelte hjemmesider kommunikerer med hinanden på. Inden for hver hjemmeside er informationen typisk lagt i hypertekst-form under HTML-standarden.

WTO:

World Trade Organization. Den organisation, der med hovedsæde i Geneve, administrerer overenskomsten om oprettelse af WTO (tidligere GATT-overenskomsterne).

WWW:

Se World Wide Web.

X

X.--:

Forkortelsesform, der identificerer de tekniske anbefalinger fra CCITT, f.eks. X.21, der beskriver grænseflader mellem en terminal og et offentligt datanet, X.25, der definerer tekniske grænseflader til offentligt kommunikationssystem, hvori data transmitteres som pakker, X.200, der giver anbefalinger for tilpasning af OSI-referencemodellen, og X.400, der på grundlag af OSI-referencemodellen giver en række protokolstandarder for international håndtering af elektronisk post og X.509, der beskriver opbygningen af et certifikat til brug for kryptering og digital signatur. Nærmere oplysninger om disse standarder findes på <>.

xml:

Extensible Markup Language. Standard for opmarkering af Internet-dokumenter, der bl.a. gør det muligt også at opmarkere et dokuments informationsindhold. Standarden, der blev vedtaget i 1998, understøttes af World Wide Web Consortium og forventes indbygget i fremtidens generationer af tekstbehandlingsprogrammel.

X/Open:

International privat organisation, hvis formål er at hidføre såkaldt åbne IT-systemer for almene IT-applikationer baseret på internationale standarder.

Y

Z

Zone:

Ofte anvendt betegnelse for den potentielle mængde af Internet-adresser, der kan befinde sig under et givet domæne. F.eks. kan man sige, at alle Internet-domæner under .dk er placeret i .dk-zonen.

Æ

Ø

Å