………. . . . . . .. . . .

HA(kom.) Manual for bachelorprojektet

2008

. . . . . .. . . .

HA(kom.)

Indholdsfortegnelse: 1.Tidsplan 2 2. Formål og temaramme 2 2.1 Formål 2 2.2 Temaramme 3 2.3 Problemformulering 5 2.4 Metode 5 2.5 Teorianvendelse 6 2.6 Empiri 6 2.7 Forholdet mellem praktikrapport og bachelorprojekt 8 2.8 Tre eksempler på problemformuleringer 8 3. Formelle krav 10 4. Vejledning i projektet 11 4.1 Vejleder 11 4.2 Vejlederens rolle 12 4.3. Aflevering af bachelorprojektet 14 5. Målbeskrivelse og eksamensbestemmelser 14 5.1 Den ideelle besvarelse 16 6. Eksaminationsforløb 16

1

1. Tidsplan Fagkoordinator: Sabrina Speiermann, ss.lpf@cbs.dk Dato Sted Aktivitet 4.april kl. 12.00 Kombinations-sekretariatet Aflevering af underskrevet vejlederblanket 7. april kl. 9.50-12.25 SPs05 Introduktionsforelæsning 27. maj kl. 12.00 Kombinations-sekretariatet Aflevering af projektet i 3 eksemplarer 27. maj kl. 12.00 Kombinations-sekretariatet Aflevering af evalueringsblanket (SKAL afleveres!) Uge 25 Opslag i e-campus Individuel mundtlig eksamen

2. Formål og temaramme 2.1 Formål I studiehåndbogen angives formålet med projektet således: Det integrerede projekt, der afslutter studieåret – og dermed bacheloruddannelsen – tager udgangspunkt i de indsigter man har fået fra det samlede studieforløb, det vil sige temaer, perspektiver, teorier og metoder fra alle tre år. Kravene er således større end ved 1. årsprøven og 2. årsprøven m.h.t. problemformulering, metode og teorianvendelse. Projektets formål er at videreudvikle de studerendes evne til at formulere en tværfaglig problemstilling og gennemføre en metodisk behandling af indsamlet empiri indenfor en bred temaramme, som omhandler organisationen og dens strategiske kommunikation i forhold til interne og/eller eksterne interesser, og som medtænker den samfundsmæssige kontekst.

På listeform er de konkrete mål for bachelorprojektet: 1. at styrke tilegnelsen af det teoretiske stof fra studiets tre år gennem selvstændigt og målrettet arbejde med et udvalg af teorier og perspektiver. 2. at gøre erfaringer med muligheder og begrænsninger i samt relationer mellem de enkelte fag med henblik på at opbygge en forståelse for tværfaglighedens muligheder og udfordringer. 3. at reflektere over forskellene i kommunikationsteoretiske, samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske perspektiver, og problemerne i at analysere, forstå og præsentere sådanne forskelle. 4. at vise evne til selvstændigt at indsamle og udvælge relevant empiri i forhold til en given problemstilling. 5. at vise evne til at analysere strategisk kommunikation i organisationens daglige praksis. 6. at gå videre – på baggrund af uddannelsens tidligere opgaver og projekter – i indlæringen af en problemorienteret og projektorganiseret arbejdsmetode.

For en beskrivelse af eksamensfordringerne for bachelorprojektet se s. 13. 2.2 Temaramme

Strategi Organisation Kommunikation

I både 1. årsprojekt og 2. årsprojekt har den tematiske ramme været mere eller mindre givet på forhånd. Du har arbejdet med opgaver og cases, som har illustreret konkrete, men komplekse problemstillinger. Opgaverne eksemplificerede nogle af de problemstillinger, som studiet er opbygget omkring, og de skulle vise nødvendigheden af, at man gennem studiet udvikler et strategisk blik på organisationen og dens kommunikation, hvis man ikke alene skal forstå kompleksiteten i en problemstilling, men også være i stand til at handle på baggrund af en analyse af organisationen og dens kommunikation. I bachelorprojektet ligger den tematiske ramme indenfor strategi, organisation og kommunikation, men du skal selv lave problemstillingen og indsamle empiri. Det er et krav, at projektet er empirisk funderet i forhold til en organisation. Det vil for eksempel være naturligt, at du enten i praktikperioden eller evt. efterfølgende indsamler empiri og dokumentation, som kan bruges som udgangspunkt for et bachelorprojekt. Den empiriske fundering af projektet er vigtig, da du her får mulighed for at vise kompetencer i forbindelse med strategisk kommunikation og ud fra en selvvalgt problemstilling integrerer empiri og teori ud fra de tre primære teoretiske perspektiver erhvervsøkonomi, kommunikationsteori og samfundsanalyse og -diagnostik. Grunden til, at du selv skal vælge problemstilling, empiri og undersøgelsesmetoder er, at du herved får mulighed for at vise selvstændighed og god dømmekraft i forhold til både valget af empiriske data og det teoretiske perspektiv, disse data analyseres ud fra. Det er her vigtigt, at det teoretiske perspektiv integrerer de tre primære fagområder erhvervsøkonomi, kommunikationsteori og samfundsdiagnostik. Derudover er det vigtigt, at fokus er på organisationens strategiske kommunikation. I løbet af jeres tre studieår har der været en progression, hvor I det første studieår primært beskæftigede jer med kommunikation og samfundsdiagnostik, det andet studieår primært beskæftigede jer med kommunikation og erhvervsøkonomi og det tredje studieår beskæftiger I jer med alle tre fagområder på en gang. Fagområderne er i løbet af de tre studieår også blevet mere og mere integrerede, idet I på første studieår arbejdede med fagområderne kommunikation og samfundsdiagnostik parallelt, I kombinerede kommunikationsteori og erhvervsøkonomi på andet studieår og på tredje studieår i jeres bachelorprojekt er det så meningen at alle tre fagområder skal integreres. Denne progression kan illustreres på følgende måde: parallelt kombineret integreret

2.3 Problemformulering Udgangspunktet for udarbejdelse af projektet er en problemformulering, som udspringer af teoretiske refleksioner forankret i en praktisk problemstilling. Problemformuleringen eller projektets erkendelses- og ”videns” problem er projektets røde tråd, som binder det hele sammen. Alle projektets dele skal kunne relateres hertil. Herudfra skal du præcisere og problematisere projektets empiriske felt og problemstillingens relevans og relation til de enkelte fagligheder skal diskuteres. Problemformuleringen kan for eksempel formuleres som et eller to/tre spørgsmål, den kan være en påstand, som man vil argumentere for eller en hypotese, som kan forklare et fænomen/en proces eller lignende. Det er vigtigt, at problemformuleringen egner sig til tværfaglig behandling. Derudover skal strategi, organisation og kommunikation stå centralt i problemformuleringen.

2.4 Metode Den metode, der anvendes ved problemløsningen skal klart fremgå af projektet. Valg af metode skal diskuteres og begrundes, og sammenhængen mellem problemformulering, teori, empiri og konklusion skal diskuteres og forklares. Metodediskussionen skal være velovervejet og kritisk samt forholde sig til det konkrete projekt. Refleksion over metoden skal således bevæge sig udover rene beskrivelser af metode. Der kræves både redegørelse for, kritik og refleksion over projektets metode, samt en metarefleksion over integrationen af de valgte metoder fra de tre fag erhvervsøkonomi, kommunikationsteori og samfundsdiagnostik. Med integration menes, at man ikke først beskriver det ene perspektiv, dernæst det næste, men at man integrerer perspektiverne ved at belyse en case ud fra alle tre perspektiver, som fremstår som et samlet hele.

2.5 Teorianvendelse Du forventes at udvælge og anvende de centrale teorier, der er gennemgået i undervisningen inden for de tre primære fagområder, men vægtningen kan være forskellig. De tre fagområder skal alle være inddraget i besvarelsen af den valgte problemstilling. Du skal vise evne til at sammentænke relevante teoretiske perspektiver og anvende dem i forhold til den udvalgte empiri. Det skal tydeligt fremgå, hvorfor hver enkelt teori er valgt og hvad den belyser i empirien. Det er vigtigt at du kan reflektere over teorianvendelsen og diskutere væsentlige teoretiske synspunkter overfor hinanden. Du skal vise evne til metarefleksion, men forventes ikke at skabe ny teori i form af syntetiseringer af forskellige teorier til nye former.

2.6 Empiri I projektets empiriske del skal du vise selvstændighed ved at kunne indsamle, udvælge og analysere relevante data i forhold til projektets problemstilling. Empirigrundlaget kan fremskaffes på forskellige måder. Alt afhængig af den valgte problemstilling kan empirien bestå af for eksempel observationer, interviews, spørgeskemaer eller båndoptagelser, men kan også være dokumenter som strategipapirer, interne/eksterne rapporter, mødereferater, hjemmesider og årsrapporter eller statistisk materiale. Projektet forventes baseret på primære data, hvis det er relevant for projektets problemstilling og suppleret med sekundære data. Primære data er for eksempel interviews, man selv har foretaget, mens sekundære data er empirisk materiale, som er indsamlet af andre til andre formål end rapportens problemstilling som for eksempel hjemmesider, som man kan bygge sine analyser på eller supplere med. Data skal fremlægges på en måde, så det er muligt for læseren at vurdere gyldigheden af datamaterialet og dets status i forhold til hele projektet.

Det endelige bachelorprojekt består af tre dele: Et bachelorprojekt, som skal leve op til de ovenstående krav til problemformulering, metode, teorianvendelse, og empiri samt indeholde analyser, konklusioner, perspektiveringer og dokumentation. Bachelorprojektets udformning skal demonstrere de studerendes evne til at formulere og strukturere komplekse sammenhænge. Analyser og diskussioner skal give læseren overblik og forståelse for dynamikken i den valgte problemstilling og svar på problemformuleringen. Bachelorprojektet er udgangspunktet for den afsluttende eksamination. En ledelsesrapport. Den er beregnet til den travle leder i virksomheden eller organisationen, som de studerende har samarbejdet med. Her fremlægges problemstillingen og de væsentligste konklusioner på cirka tre sider. Teorigennemgang skal udelades. Ledelsesrapporten skal demonstrere dine evner til at formidle et budskab til en bestemt målgruppe i en kortfattet og præcis form. Sammenfatning af bachelorprojektet: Bachelorprojektet kan både udarbejdes på engelsk og på dansk efter eget valg. Hvis bachelorprojektet udarbejdes på dansk, skal det være ledsaget af en engelsksproget sammenfatning (summary) på 1 til 4 sider. I bedømmelsen af projektet indgår også den fremmedsproglige kvalitet af det engelske summary, når projektet skrives på dansk, og den fremmedsproglige kvalitet af selve projektet, når det skrives på engelsk. Hvis projektet skrives på engelsk skal det være ledsaget af en dansksproget sammenfatning.

2.7 Forholdet mellem praktikrapport og bachelorprojekt HA(kom.)-uddannelsen består af to spor: et praksisorienteret spor, hvor kronen på værket er praktikrapporten og et teoretisk orienteret spor, hvor kronen på værket er bachelorprojektet. I praktikrapporten skal du reflektere over praksis ved hjælp af modeller og andre teoretiske greb, som du har lært på studiet. Praktikrapporten har derimod ikke den teoretiske tyngde, som du skal præstere i bachelorprojektet. I bachelorprojektet skal du vise, at du kan reflektere over praksis med afsæt i tre års teoretiske indsigter. Du skal selv indsamle data, som det er naturligt, at du indsamler på dit praktiksted. Du udvælger selv de data, som du indsamler og analyserer. Du kan også vælge at indsamle data andre steder fra end på dit praktiksted, men hvis du gør det, skal du sørge for at starte i god tid.

2.8 Tre eksempler pه problemformuleringer Eksempel 1. I er som konsulenter blevet sat til at vurdere den ledelsesmæssige kvalitet af virksomhedens organisations- og strategiudvikling. I skal herunder påpege styrker og svagheder samt muligheder for at fortsætte aktiviteterne fremover. Det er her jeres opgave at analysere virksomhedens arbejde med intern organisations- og strategiudvikling ved hjælp af de temaer og teoretiske perspektiver, I har arbejdet med i erhvervsøkonomi, i kommunikation og i samfundsdiagnostik på HA(kom.). Problemformulering: Det følgende er en undersøgelse af virksomhedens erfaringer med organisations- og strategiudvikling. Vi vil undersøge hvilke strategier virksomhedens ledelse bruger i forbindelse med intern styring og kontrol i retning af at skabe en mere forandringsparat virksomhed, samt hvilke kommunikative overvejelser der gøres i forbindelse med organisationens forandringsprocesser. Disse erhvervsøkonomiske og kommunikative refleksioner vil blive set i lyset af de mulige strategier, som den aktuelle virksomhed kan bruge, når den globale kontekst virksomheden agerer i tages i betragtning.

Eksempel 2: En undersøgelse af, hvorfor flere og flere virksomheder af strategiske grunde vælger at arbejde sammen med deres tidligere konkurrenter. På baggrund af vores indsamlede empiri i virksomhed X, vil vi redegøre for virksomhed X’ motiver for at arbejde sammen med Y, en af dens tidligere konkurrenter. Vi vil belyse fordele og ulemper ved et eventuelt samarbejde ud fra erhvervsøkonomiske teorier bag sådan en beslutning og reflektere over de kommunikative udfordringer, som sådan en situation vil udgøre, både internt og eksternt. På baggrund af denne redegørelse vil vi argumentere for, at virksomheden ved at fokusere på egen og partneres evne til at absorbere og kommunikere viden og information kan påvirke virksomhedens evne til at tilpasse sig markedsmæssige forandringer. Det viser vi ved at bruge strategisk kommunikative tilgange til analysen af virksomhedens brug af coopetition som adaptiv strategi.

Eksempel 3: På baggrund af virksomhed X’ formulerede vision vil vi undersøge, om og i givet fald hvordan visionen slår ned i den interne kommunikation mellem ledelse og medarbejdere og eksternt i forholdet til kunderne. Hvordan positioneres medarbejderen i ledelsens diskurs, og hvilke stemmer bliver henholdsvis inkluderet/ekskluderet. Ledelsens vision forudsætter erhvervsøkonomiske og strategiske overvejelser over visionens betydning for markedet. Vi vil analysere betydningen ud fra relevante teorier for derved at vise visionens betydning både internt i virksomheden og eksternt i forhold til kunderne. På den baggrund vil vi vurdere om visionens intentioner stemmer overens med dens faktiske betydning for virksomheden.

3. Formelle krav

Bachelorprojektets omfang måles i satsenheder (tegn inklusive mellemrum). Til orientering er en normalside defineret som en side med 2275 satsenheder. Udgangspunktet for vurdering af det maksimale omfang af projekterne er, at et enkeltmandsprojekt maksimalt må fylde 40 normalsider. I grupper med to personer må projektet maksimalt fylde 50 normalsider og for grupper med 3-5 personer op til 60 normalsider. Dette giver følgende maksimumgrænser for rapporten (inkl. summary, exkl. ledelsesrapport):

Antal personer i gruppen Maks. satsenheder Maks antal normalsider 1 091.000 40 2 113.750 50 3 - 5 136.500 60

De fleste tekstbehandlingsprogrammer kan med lethed måle antallet af satsenheder. I Word gås ind under ”funktion/ordoptælling”. Sæt hak ved ”Medtag fodnoter og slutnoter”, da disse også tælles med. Satsenhederne indeholder: Alle ord og tegn i dokumentet inkl. mellemrum, tabeller, figurer, fodnoter og slutnoter. Figurer (diagrammer etc. – ikke tabeller) tæller altid 700 satsenheder.

Følgende er ikke inkluderet i optællingen af satsenheder: Forside, indholdsfortegnelse, litteraturfortegnelse, (bagest i projekt) og eventuelle bilag. Det kan være en fordel at vælge et layout, hvor en side svarer cirka til antallet af satsenheder (2275) på en normalside. Hvis der opstår tvivl om omfanget af projektet, vil du blive bedt om at aflevere en diskette med projektet eller sende det pr. e-mail til sekretariatet. Ledelsesrapporten må højst have et omfang på 3 sider og skal indgå som et bilag til bachelorprojektet, der afleveres til CBS. Ledelsesrapporten indgår I bedømmelsen. De øvrige bilag indgår ikke i bedømmelsen af projektet, og bachelorprojektet skal kunne læses uden bilagene. Primære data som for eksempel egne interviews skal være skrevet ud, mens sekundære data som disketter og videooptagelser fra for eksempel hjemmesider kan vedlægges uden udskrift. Arbejdet i forbindelse med bachelorprojektet er i studieordningen normeret til 20 ECTS point. Man kan aflevere som individuel person eller som del af en gruppe, som består af 2 - 5 studerende.

4. Vejledning i projektet

Under projektarbejdet gives der 8 vejledningstimer til projekter med 1 studerende og 15 vejledningstimer til grupper med 2-5 studerende. Timerne inkluderer vejlederens forberedelse. 4.1 Hver enkelt studerende eller gruppe har ret til en vejleder, som du selv skal træffe aftale med på baggrund af studiets vejlederliste for bachelorprojektet. Tildelingen af vejleder er baseret på din egen aktive indsats. Det betyder, at du selv forventes at finde og træffe aftale med den ønskede vejleder. Du kan henvende dig til undervisere og vejledere, du har lært at kende i løbet af studiet. Du kan også hente inspiration på vejlederlisten. Vejlederen skal være optaget på Vejlederlisten. Vejlederlisten kan findes i Sitescape. Ønsker du/gruppen undtagelsesvis en vejleder, der ikke er optaget på vejlederlisten skal vedkommende godkendes af fagkoordinator. Herudover skal afleveres en vejlederblanket, hvorpå vejlederen ved underskrift tilkendegiver at ville påtage sig vejlederopgaven og deltage i eksamen. Vejleders underskrift skal forefindes på vejlederblanketten senest ved afleveringsfristen den 4. april 2008. Vejlederblanketten ligger på SiteScape. En vejlederaftale er ikke bindende, før blanketten er modtaget på kombi-sekretariatet og projektkoordinator har godkendt aftalen. Straks efter godkendelse slås vejlederfordelingen op på SiteScape. Dette vil ske løbende. Det er herefter en god ide hurtigt at henvende sig til vejlederen og aftale det første møde. 4.2 Vejlederens rolle Det forudsættes ved bachelorprojektet, at du har mere end et basalt kendskab til elementerne i et bæredygtigt projekt: Problemformulering, metode, teori og empiri. Vejlederens rolle er således primært at indgå i en kritisk-konstruktiv dialog med dig om de udkast, som du/I udarbejder. Initiativet er således på din side, og vejledningen styres af dine spørgsmål. På den baggrund skal vejlederen opfylde følgende krav: • Vejlederen skal indgå i diskussion om problemformulering, metode og teorivalg. • Vejlederen skal hjælpe dig med at sikre, at projektet opfylder studieordningens krav til fagligt indhold: At alle tre relevante fagområder inddrages, at der arbejdes problemorienteret og at problemstillingen holder sig inden for rammerne af bachelorprojektet. Ansvaret for, at de faglige krav overholdes, er dog dit. • Vejlederen kan ikke forventes at være ekspert på alle fagområder, så der kan være tale om procesvejledning snarere end faglig vejledning. • Vejlederen skal i det omfang det er muligt støtte samarbejdet i gruppen. • Vejlederen skal indgå i diskussion om projektets udformning undervejs: Læse og problematisere udkast til problemformulering og disposition samt gennemlæse oplæg til projektets enkelte dele og diskutere disse med dig/jer. • Vejlederen må ikke forhåndsgodkende projektet. Det er som regel tilstrækkeligt at læse første udgave af rapportens vigtigste afsnit. Du er ansvarlig for den færdige udformning, og der skal være basis for en dialog ved den mundtlige udprøvning. Vejlederen må derfor ikke deltage i møder om selve bachelorprojektet i perioden mellem aflevering og bedømmelse. Hvis du ønsker at diskutere formidling af projektet med vejlederen, bør det foregå inden aflevering. Endvidere er vejlederens rolle begrænset på følgende måder: • Vejlederen skal ikke fungere som ordbog eller bibliotekar. • Vejlederen må ikke fortælle dig, hvem der skal være censor inden eksamen afholdes. • Vejlederen har ikke kompetence til at give dig udsættelse m.h.t. aflevering af bachelorprojektet • Ved den mundtlige prøve skifter vejlederen rolle fra rådgiver til eksaminator. Vejlederen skal nu evaluere projektet.

4.3. Aflevering af bachelorprojektet Når bachelorprojektet er færdigt, skal det afleveres på kombinationssekretariatet 27. maj kl. 12:00. Der skal afleveres tre kopier, hvoraf det ene skal være uindbundet.

Følgende skal klart fremgå på forsiden: • Studie og fag • Dit/dine navne og CPR-numre • Vejleders navn • Projektets titel • Antallet af satsenheder/tegn inkl. mellemrum

NB! Såfremt du beslutter dig for, at dit projekt skal være fortroligt skal du skrive det henover forsiden. Bachelorprojektet må af hensyn til forsendelsen ikke afleveres i ringbind. 5. Mهlbeskrivelse og eksamensbestemmelser Målbeskrivelsen og eksamensbestemmelserne for den mundtlige prøve med udgangspunkt i bachelorprojektet fremgår af studieordningens § 23. Det er en god idé at sætte sig grundigt ind i disse bestemmelser og krav inden projektstart og igen før den mundtlige eksamen. Der står om målbeskrivelsen og eksamensbestemmelserne i studieordningens § 23: ”For det afsluttende bachelorprojekt gælder følgende målbeskrivelse: Ved projektets udprøvning (både i det skriftlige bachelorprojekt og den efterfølgende mundtlige eksamination) skal den studerende være i stand til at: • analysere strategisk kommunikation i organisationens daglige praksis. • vise kendskab til projektets fagområder og overblik over de for projektet relevante teorier og metoder. • arbejde målrettet med et integreret udvalg af teorier og perspektiver. • vise muligheder og begrænsninger i - samt relationer mellem - de enkelte fag med henblik på en forståelse for tværfaglighedens muligheder og udfordringer. • reflektere over forskellene i kommunikationsteoretiske, samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske perspektiver, og problemerne i at analysere, forstå og præsentere sådanne forskelle. • vise selvstændighed ved at indsamle og udvælge relevant empiri i forhold til en given, selvvalgt problemstilling. • arbejde problemorienteret og tværfagligt i et organisations- og kommunikationsstrategisk perspektiv. • strukturere fremstillingen og stoffet i en sproglig og indholdsmæssig klart formuleret og disponeret form. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven er ekstern og har form af et projekt, der udarbejdes enten individuelt eller i grupper på 2-5 personer. 1 person skriver max 40 normalsider, 2 personer skriver max 50 normalsider, 3-5 personer skriver max 60 normalsider. Projektet danner udgangspunkt for en efterfølgende individuel mundtlig eksamen. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet bedømmelse af den skriftlige og den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen medvirker eksaminator samt en ekstern censor. Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære eksamen. Sidste frist for framelding af den ordinære eksamen fastsættes i studiesekretariatet og offentliggøres på studiets hjemmeside i e-campus. Der afholdes ordinær eksamen i juni og syge/omprøve i august. Sidste frist for rettidig aflevering af projektet fastsættes i studiesekretariatet og offentliggøres på studiets hjemmeside i e-campus.

Bachelorprojektet skal ledsages af en sammenfatning på 1 til 4 normalsider. Hvis bachelorprojektet udarbejdes på dansk, skal det være ledsaget af en engelsksproget sammenfatning (summary); skrives projektet på et fremmedsprog, skal sammenfatningen skrives på dansk. I bedømmelsen af projektet indgår også den fremmedsproglige kvalitet af det engelske summary, når projektet skrives på dansk og den fremmedsproglige kvalitet af selve projektet, når det skrives på engelsk, jf. dog § 34, stk. 2. Bachelorprojektet skal ligeledes ledsages af en ledelsesrapport på 1-4 normalsider. Rapporten indgår i bedømmelsen.

5.1 Den ideelle besvarelse Den ideelle besvarelse er bl.a. karakteriseret ved: 1. en meget præcis og velafgrænset problemformulering i forhold til strategi, organisation og kommunikation 2. tværfaglighed med fokus på integration af de tre primære fagområder erhvervsøkonomi, kommunikation og samfundsanalyse- og diagnostik 3. en meget velovervejet, vidende, kritisk, selvstændig og metodisk anvendelse af teori til strukturering, analyse og fortolkning af det empiriske materiale, 4. en præcis, pålidelig og gyldig empirisk dokumentering af projektets argumentation og konklusion, 5. en meget kreativ og problemorienteret analyse, og en meget velstruktureret og velformuleret fremstilling af projektet baseret på en tæt sammenhæng mellem problemformulering, metode, analyse og konklusion.

6. Eksaminationsforløb Ved den individuelle mundtlige eksamen er der afsat en eksaminationstid på 30 minutter (inkl. votering). Du skal selv tilrettelægge det mundtlige oplæg på max 3 minutter. Det vil typisk indeholde følgende punkter:

1. Hvad er den vigtigste konklusion på projektet? 2. Hvordan er ledelsesrapporten og gruppens analyse blevet modtaget hos organisationen? 3. Hvilke nye spørgsmål og perspektiver har arbejdet med projektet rejst? 4. Hvad har du selv lært og hvad ville du have gjort anderledes, hvis det hele skulle gøres igen?’

Efter den studerendes oplæg stiller vejleder og censor spørgsmål, der kan dreje sig om alle aspekter af projektarbejdet, f.eks. metodemæssige overvejelser, teorianvendelse, konkrete spørgsmål til indholdet eller den praktiske anvendelighed af resultaterne. Ifølge sagens natur varierer det fra projekt til projekt, hvad der bruges mest tid på at tale om. Eksaminationen former sig som en diskussion mellem studerende, vejleder og censor.

Drøftelsen tager primært udgangspunkt i projektets emne og problemformulering - men der kan inddrages stofområder og teorier fra undervisningen, som er relevante for problemstillingen – også selv om disse ikke er behandlet i bachelorprojektet.

6.1 Sygeprøve og Omprøve Hvis man har været syg eller projektet ikke bliver bedømt til bestået, er det muligt at gå op igen. Der gælder følgende bestemmelser iflg. Studieordningens §23: ”For syge/omprøve gælder i øvrigt følgende supplerende bestemmelser: Omprøve: Hvis den studerende ikke består den ordinære prøve kan han/hun gå til en mundtlig omprøve med udgangspunkt i det allerede udarbejdede projekt samt et tillæg af 5 normalsider. Som grundlag herfor afgiver bedømmerne senest ugedagen efter den mundtlige eksamination en skriftlig kritik af den pågældende studerendes eksamenspræstation med tilhørende angivelse af kravene til det supplerende materiale. Sygeprøve: Studerende, der pga. sygdom er forhindrede i at deltage i den ordinære mundtlige prøve, kan gå til en mundtlig sygeprøve. Studerende, der pga. sygdom er forhindrede i at deltage i projektudarbejdelsen, skal aflevere et nyt projekt og derefter til en mundtlig prøve med udgangspunkt i det afleverede projekt.”

* * *